Amazon skruer op for klima-mål: Vil nå Paris-mål ti år tidligere

Amazon har øget sine klima-ambitioner. "Vi vil flytte os til den forreste linje," lyder det fra Amazons topchef.
Foto: Erix Baradat / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Erix Baradat / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske internetdetailkæmpe Amazon har skruet op for sin indsats på klimaområdet. Det skriver Bloomberg News.

Selskabet har således lovet at leve op til Paris-aftalen, der blev indgået i den franske hovedstad i 2015, ti år tidligere.

Amazon får i dag dækket 40 pct. af sit energiforbrug af vedvarende energi. Det skal løftes til 80 pct. i 2024 og 100 pct. i 2030.

"Vi vil flytte os til den forreste linje. Vi vil være ledere," lyder det torsdag fra topchef Jeff Bezos på et pressemøde i Washington.

For at nå målet har Amazon blandt andet bestilt 100.000 elektriske varevogne fra Rivian, hvoraf de første leveres i 2021.

Der er torsdag medvind til Amazon på børsen i USA, hvor den efter et par timers handel stiger 0,7 pct. til 1830,87 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også