MAN risikerer at betale dobbeltskat af 22 millioner kroner

Den store motorproducent MAN Energy Solutions risikerer at betale selskabsskat af 22 mio. kr. i både Danmark og Tyskland. Det skriver Børsen efter en ny afgørelse i Højesteret.
Foto: PR / Man Energy Solutions
Foto: PR / Man Energy Solutions

Motorproducenten MAN Energy Solutions risikerer at skulle betale dobbelt selskabsskat af et tocifret millionbeløb.

Børsen skriver, at en dom i Højesteret betyder, at MAN formentlig skal betale skat af 22 mio. kr. i både Danmark og Tyskland.

Sagen er skatteteknisk kompliceret, men drejer sig om, at den danske del af virksomheden har modtaget royalities af koncerforbundne selskaber i Tyskland for de imaterielle rettigheder på to motortyper, som det danske selskab ejer.

MAN havde bedt de danske myndigheder om at tage højde for, at de tyske selskaber kun har fået skattefradrag for nettobeløbet efter kildeskatter. Derfor ønskede MAN at få skatten sænket tilsvarende i Danmark for at undgå dobbeltbeskatning.

Men det har både Landsretten og Højesteret nu afvist, skriver Børsen.

Ifølge mediet forsøger motorproducenten at undgå dobbeltbeskatningen i en sideløbende sag i det danske retssystem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også