Europa-Parlamentet afviser Macrons kommissærkandidat

Franskmanden Sylvie Goulard, der står midt i en svindelsag, er blevet nedstemt som EU-kommissær.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP / AFP
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP / AFP
AF RITZAU

Den franske kandidat som EU-kommissær, Sylvie Goulard, er blevet afvist af Europa-Parlamentet. 

Det står klart efter en afstemning i parlamentets to udvalg for indre marked og industri. 

Dermed bliver Sylvie Goulard, der er udpeget af den franske præsident, Emmanuel Macron, ikke kommissær for det indre marked, som det ellers var tiltænkt. 

Det skriver det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) på Twitter. Det skete med stemmerne 82 imod og 29 for. 

Afstemningen betyder, at Emmanuel Macron nu skal på jagt efter en anden kommissær. 

Sylvie Goulard er den tredje kandidat, der bliver afvist af Europa-Parlamentet. 

Hun har været i modvind i processen om at blive godkendt som kommissær. Blandt andet har hun en sag kørende hos EU's antisvindelsekontor. 

Det handler om aflønning af assistenter i Europa-Parlamentet, som hun har brugt til politisk arbejde i hjemlandet. 

Den nye kommission skal efter planen træde til den 1. november. Inden da skal kandidaterne godkendes endeligt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også