Pundet stiger efter brexitaftale mellem EU og briter

Ifølge analytiker er der risiko for, at investorerne er for optimistiske i forhold til, at aftalen vedtages.
Foto: DANIEL SORABJI/AFP / AFP
Foto: DANIEL SORABJI/AFP / AFP
AF RITZAU

Pundet stiger, efter at forhandlere fra Storbritannien og EU-Kommissionen har landet en aftale om brexit torsdag lidt før middag. 

Ifølge Danske Bank handles pundet torsdag ved middagstid tæt på 8,70 kroner, hvilket er omtrent 8,5 procent højere end i starten af august.

Analytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank skriver i en kommentar til aftalen, at der er en risiko for, at investorerne er for optimistiske, når det gælder udsigten til, at brexitaftalen rent faktisk kan vedtages i parlamentet.

"Vi tror, at pundet skal svækkes igen, hvis aftalen ikke vedtages. Hvis brexitaftalen ikke vedtages, får vi nok en forlængelse, hvor det mest sandsynlige nok stadig er et nyvalg."

"Resultatet af et nyvalg er svært at forudsige, selv om de konservative går frem i målingerne, og derfor åbner et nyvalg for en stribe scenarier, hvor ikke alle nødvendigvis er positive for pundet," skriver han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også