PolicyWatch

Fastholdelse af telefonskat vil ramme 525.000 lønmodtagere og selvstændige

Lidt over en halv million danskere skal til lommerne, hvis regeringen som bebudet fastholder skatten på den arbejdsgiverbetalte telefon, som ellers stod til at blive afskaffet fra næste år. Et spørgsmål om prioritering, lyder det fra De Radikale.

Foto: Jens Dresling

Alt tyder på, at danske lønmodtagere fortsat skal betale skat af deres arbejdstelefon fra 1. januar 2020.

I sit finanslovsudspil lægger S-regeringen nemlig op til at fjerne den planlagte skattefritagelse af arbejdstelefonen, som VLAK-regeringen ellers havde besluttet, og der er ingen af regeringens støttepartier der ser ud til at ville kæmpe for at bevare skattefritagelsen på den arbejdsgiverbetalte telefon.

Ifølge Dansk Byggeri var der i 2018 524.367 personer, der betalte skat af fri telefon, hvilket indebar en forhøjelse af befolkningens samlede A-indkomst med 1,281 mia. kr., og ifølge Dansk Byggeris beregninger gav 608 mio. kr. i skattebetaling til statskassen i 2018.

Det svarer til at danskerne med arbejdstelefon hver især i snit betaler ca. 1.160 kr. om året – svarende til 3,18 kr. hver eneste dag året rundt.

"Det er virkelig ærgerligt, at det tidligere aftalte lille økonomiske skulderklap til de ca. 525.000 lønmodtagere og selvstændige, der betaler skat af deres arbejdsredskab, nu ikke ser ud til at blive til noget," siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.

Han tilføjer:

"Hovedreglen burde være, at man lægger skat på de ting, vi gerne vil have mindre af i samfundet, som fx udledning af drivhusgasser - men lempe skatten på det, vi gerne vil have mere af, som fx et digitaliseret og fleksibelt arbejdsmarked."

Vi ærgrer os over, at de borgerlige partier ikke helt kendte deres besøgelsestid.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Radikale: Det er en prioritering

Hos De Radikale har man flere gange afvist, at man vil kæmpe hårdt for at bevare VLAK-regeringens skattefritagelse af arbejdstelefonen.

"Det vil vi jo ikke, fordi vi gerne vil bruge pengene på noget andet. Vi vil gerne bruge pengene på den grønne omstilling, på nok pædagoger og på bedre uddannelse," siger Katrine Robsøe, der er erhvervsordfører hos De Radikale.

Bo Sandbergs pointe er, at man som hovedregel bør beskatte det, man gerne vil have mindre af som drivhusgasser, men at det er mærkeligt at beskatte det han kalder et digitaliseret og fleksibelt arbejdsmarked?

"Jo, og vi er jo også grundlæggende enige i, at man skal lægge skat på det, man vil have mindre af, og lempe skatten på det, man vil have mere af. Det er jo også derfor at vi i vores finanslovsudspil har skattestigninger på det som vi gerne vil mindre af nemlig CO2-udledning," siger Katrine Robsøe.

Men vil I gerne have færre arbejdsgiverbetalte telefoner?

"Nej, men det er jo en prioritering fra vores side af, og der er vi meget ærlige og melder klart ud," siger Katrine Robsøe.

Venstre: Vi sov ikke i timen

For præcis et år siden var det den daværende VLAK-regeringen der forhandlede finanslov for 2019 med støttepartiet Dansk Folkeparti. Da finanslovsaftalen faldt på plads, blev partierne enige om at afskaffe skatten på den arbejdsgiverbetalte telefon, der blev indført i 2012 som afløser for den daværende multimedieskat.

Men hvis VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti havde kendt deres besøgelsestid, havde skatten på den arbejdsgiverbetalte telefon været endegyldigt væk, vurderer Bo Sandberg.

"Vi ærgrer os over, at de borgerlige partier ikke helt kendte deres besøgelsestid, for hvis man i aftalen fra december 2017 havde sikret en ikrafttræden i 2019 i stedet for 2020, ville det være langt sværere for den nye regering at genindføre smartphoneskatten. Der er en verden til forskel på henholdsvis at genindføre en fjernet skat og at droppe en planlagt fremtidig skattelettelse," siger Bo Sandberg.

Den udlægning har Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm dog ikke meget tilovers for.

"Det var også et spørgsmål om finansiering, og vi går ikke ind og gennemføre noget, vi ikke havde finansiering til. Det havde vi ikke på daværende tidspunkt, og derfor kunne vi først gennemføre det fra 2020. Så nej, vi har ikke sovet i timen," siger Louise Schack Elholm.

At VLAK-regeringen først kunne finde finansiering fra 2020 var dog ikke ment som en åben invitation til, at den planlagte skattefritagelse bare kan droppes, understreger hun.

"Jeg er selvfølgelig ked af, at venstrefløjen bare synes, at det er helt i orden at gøre det mere besværligt at være borger og skulle holde regnskab med hvor meget man har talt i telefon. Det har en stor betydning både for virksomhederne men også for borgerne, at det her rent faktisk bliver til noget, så det er jeg rigtigt ked af," siger Louise Schack Elholm.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier