Danmark har nordisk rekord i topskat

På trods af at politikerne på Christiansborg har lettet topskatten herhjemme, sætter topskatten ind hurtigere i Danmark end hos vores nordiske naboer.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//

Danmark er i en liga for sig i Norden, når det kommer til topskat.

Sidste år betalte 470.000 danskere topskat, da deres løn oversteg topskattegrænsen på lige under en halv million kroner om året. Men selvom grænsen fra næste år sættes op til 531.000 kr., vil Danmarks stadig kunne kalde sig nordisk mester i den omdiskuterede disciplin topskat.

Det skriver Berlingske.

Den nærmeste konkurrent til titlen har været Sverige, men her har man valgt helt at afskaffe topskatten fra 2020. Allerede i år har danskerne dog lagt væsentlig afstand til svenskerne – hvis Danmark havde samme topskattegrænse som i Sverige, ville der nemlig blot være 290.000 personer i Danmark, som betalte topskat.

"En høj topskat har nogle uheldige, forvridende effekter. Udviklingen i BNP bliver lavere, end den ellers ville have været. Det er ikke sådan, at vi vil få vækstrater på to eller tre procent hvert år med en lavere topskat. Men den gennemsnitlige indkomst vil være højere," siger Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere vismand, til Berlingske.

Hverken regeringen eller støttepartiet Radikale Venstre har aktuelle planer om at lette topskatten, skriver avisen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også