Lægeforening vil have regioner til at se på alternativer til Sundhedsplatformen

Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz, vil have de sjællandske regioner til at kigge på nye it-systemer i stedet for at holde fast i Sundhedsplatformen.
Formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz. | Foto: PR/Lægeforeningen/Joakim Rode
Formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz. | Foto: PR/Lægeforeningen/Joakim Rode

De yngre lægers lave tillid til Sundhedsplatformen bør får de sjællandske regioner til at se mod andre løsninger, fortæller Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen til Ringsted Dagblad.

Tidligere på ugen kom det frem, at de yngre læger på Sjælland har opgivet, at Sundhedsplatformen bliver bedre. Lægerne gav systemet en score på 1,7 i en tilfredshedsundersøgelse, mens lægerne i Midtjylland gav deres system 9,2, skrev Politiken i mandags.

Lisbeth Lintz fortæller Ringsted Dagblad, at det er alarmerende, at de resultater ikke fører til yderligere forbedringer, og at der bør igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt sundhedsplatformen kan blive bedre.

"Samtidig skal regionerne få undersøgt, hvilke alternativer der er til Sundhedsplatformen, og de økonomiske konsekvenser af et skift af it-systemet. Det skal være en professionel analyse udarbejdet af fagfolk på området. Så vil politikerne kunne træffe en beslutning på et oplyst grundlag," siger Lisbeth Lintz til Ringsted Dagblad.

Utilfredse læger: Sundhedsplatformen skaber stadig problemer  

Regeringen kritiseres for manglende forståelse for life science-branchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også