Regeringens støttepartier er igen ude med riven efter Boligjobordningen - også kendt som Håndværkerfradraget. Argumentet er, at ordningen kun kommer de rige til gavn. Den påstand vil vi i SMVdanmark rigtig gerne skyde ned.

Befolkningen har nemlig under ét taget boligjobordningen til sig. Ifølge Skat var det i runde tal op mod en halv mio. danskere, som benyttede sig af ordningen i 2018 – vel at mærke danskere på tværs af indkomst og geografi.

Ordningen bruges mest vest for Storebælt

I gennemsnit er det 9,4 pct. af den skattepligtige befolkning i Danmark, som benytter ordningen. I Nordjylland er det 10,9 pct., i Syddanmark 10,4 pct. og i Midtjylland er det 9,8 pct. Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger under gennemsnittet med hhv. 9,6 og 8 pct. Dermed er der jævn fordeling af ordningen i forhold til geografi, og ikke kun en koncentration i rigmandsområdet nord for København, som det ofte fremstilles som.

Alle indkomstklasser benytter ordningen

Ordningen har flest brugere i indkomstgruppen 200.000 – 350.000 kr. Det drejer sig om 142.000 danskere. Derefter er det danskere indkomstgruppen 350.000 – 500.000 kr., hvor 129.000 danskere har brugt ordningen. Blandt indkomster under 200.000 kr. har 84.000 danskere brugt ordningen. Det er altså ikke kun en ordning for de rigeste danskere. Tværtimod.

Ordningen anvendes i langt overvejende grad til det grønne

Gennem boligjobordningen er det muligt at få fradrag på 12.200 kr. for håndværksydelser og 6.100 kr. for serviceydelser såsom rengøring, pr. person over 18 år i husstanden.

I 2018 gik 51,5 pct. til energibesparelser og 23,6 pct. til andre grønne håndværksydelser. Det vil sige, at tre fjerdedele af ordningen alene gik til energi og miljøeffektive tiltag. Rengøring og vinduespudsningens andel af ordningen var kun 14,5 pct., og dermed er det altså forkert at påstå, at ordningen kun går til de riges rengøringshjælp.

Svært at finde argumenter imod

Er man imod ordningen, er det altså på tide at få ændret sin argumentation. Men hvor er der argumenter at hente for den buket af politiske partier, der ikke ønsker at samfundet snydes for skatteindtægter. For dem som ønsker, at der uddannes faglært arbejdskraft. Dem, som ønsker at børnefamilierne får en hjælpende hånd og dem som gerne vil den grønne omstilling? For ordningen leverer jo netop på de punkter.

Bekæmper sort arbejde og sikrer ordentlige arbejdspladser

Når danskere modtager fradrag gennem ordningen, så er ydelserne købt hos virksomheder, som kan udstede en faktura. Det betyder, at der bliver skabt omsætning i virksomheder med ordnede forhold og CVR-nummer. Dermed får vi minimeret det sorte arbejde, som fortsat fylder meget i samfundet.

Samtidig er det med til at sikre arbejde til virksomheder, som med en vis sandsynlighed også er med til at tage lærlinge og sikre fremtidens arbejdskraft. Dermed understøtter ordningen virksomheder, der opfører sig ordentligt, betaler sin skat og tager ansvar for uddannelsen af fremtidens faglærte arbejdskraft.

Ordningen er altså med til at sikre ansvarlige virksomheder nogle fair vilkår i konkurrencen.

Skaber luft i hverdagen – også hos SMV’er

Kigger man på tallene fra Skat, ser vi, at 14,5 pct. af danskere nyder godt af servicefradraget, hvor hjælp til rengøring eller børnepasning kan skabe lidt luft i den travle hverdag for børnefamilierne. Det gælder også for de selvstændiges familier, hvor tiden nu kan bruges på børnene, eller på at få lavet regnskaber, eller noget af det andet arbejde, som de selvstændige må gøre efter arbejde. Det er også en del af ringene i vandet.

Ordningen giver en grønnere boligmasse

Men ikke mindst så er BoligJobordningen rigtig god for klimaet. Tallene fra Skat viser nemlig også, at ordningen benyttes til at få energirenoveret boligen - eller til at få lagt bredbånd ind, så det udover at opgradere boligens adgang til digitale underholdningstilbud også gør det muligt at arbejde fra hjemadressen. Dermed kan der spares på transporten til og fra arbejdspladsen.

Med alle sejl sat i forhold til den grønne omstilling, må man bare konstatere, at her spiller boligjobordningen en vigtig rolle, fordi rundt regnet tre fjerdedele af ordningen går til grønne håndværksydelser og energibesparelser. Hermed skabes et incitament til at fremme en grønnere boligmasse.

Afskaffes ordningen vil det selv sagt betyde, at vi tager et langt skridt væk fra ambitionerne om at nedbringe danskerne klimaaftryk og nå målene om 70 pct. reduktion i udledningen af CO2.

Og så er timingen dårlig

Et sidste skud modstanden mod BoligJobordningen kan få for boven er, at vi står overfor en lavkonjunktur. Det vil altså være et historisk dårligt tidspunkt at afskaffe ordningen, da vi med al sandsynlighed kigger ind i en periode, hvor tempoet er faldende og der er længere mellem ordrerne. Her er bygge- og anlægsområdet et meget konjunkturfølsomt område. Det er helt rigtigt, at vi over en længere periode har haft mangel på arbejdskraft, men det bør man se mere nuanceret på, for der er store variationer på tværs af brancher og på tværs af landet.

Ikke mindst handler diskussionen om arbejdskraft også om mangel på unge, som vil tage en erhvervsuddannelse. Her er det netop vigtigt at holde hånden under beskæftigelsen blandt de små og mellemstore virksomheder indenfor fx bygge- og anlægsområdet, fordi det er dem, der i høj grad tager lærlinge. Altså ser vi ingen gode argumenter for at afskaffe ordningen. Faktisk kun det modsatte.