Historisk sen finanslov: Skat skiller Radikale og Enhedslisten

Særligt finansiering og udlændingepolitik skiller forhandlingsparterne ad. En aftale ventes denne uge.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Der er i år allerede tale om en historisk sen finanslov, da forhandlingerne er gået ind i december. 

Forrige år landede den først 8. december efter et stort drama mellem regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, men ellers sker det sjældent, at forhandlingerne bevæger sig ind i julemåneden.

Efter magtskiftet i juni var forventningen, at forhandlingerne i år ville være nemmere, da det er kutyme, at en regering lander den første finanslov med støttepartierne.

Allerede i sommer underskrev støttepartierne forståelsespapiret, der lod Socialdemokratiet danne regering, og det har dannet ramme for forhandlingerne. 

I weekenden har der været svære forhandlinger, men regeringen håber på en aftale snart.

"Det ville være dejligt, hvis vi kan nå en aftale i dag," siger finansminister Nicolai Wammen (S).

"Det vi sidder og laver lige nu, er en finanslov, som sætter velfærden først, og hvor det grønne kommer til at spille en meget stærk rolle. Men det er også en finanslov, hvor økonomien skal hænge sammen, og det kommer den også til," siger Nicolai Wammen.

Søndag sluttede forhandlingerne først 01.30. I den afsluttende fase er det udelukkende partilederne, der forhandler uden sekundanter.

Ifølge Enhedslisten er De Radikale kommet med en række krav i 11. time, som ikke er blevet nævnt før. Det afviser De Radikale dog, som mener, at det har været på bordet hele tiden.

Det er ifølge Ritzaus oplysninger både finansieringen og udlændingepolitikken, der skiller partierne ved forhandlingsbordet.

Indenfor finansiering handler det om, at De Radikale vil hæve loftet for aktiesparekonto, samt at de ikke vil være med til at forlænge perioden, hvor arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge, før staten refunderer beløbet.

Regeringen har foreslået at forlænge perioden fra 30 til 40 dage. Det ventes at indbringe 215 millioner kroner i 2020 og cirka 460 millioner kroner årligt i 2021-2023.

Aktiesparekonto er tænkt som en mulighed for at få flere til at investere i aktier ved at tilbyde en mere gunstig beskatning. I dag er loftet på 50.000 kroner, hvilket den tidligere regering stod til at firedoble.

Det er Enhedslisten meget imod.

Derudover er der uenighed om, hvorvidt en del af finansieringen skal findes gennem arvebeskatning, når en virksomhed overdrages til næste generation.

Der skal dog tages forbehold for, at partierne kan have en interesse i at tale uenighederne op i pressen for at få det til at se ud, som om at de har kæmpet særligt hårdt, men at de reelt er enige om nogle af tingene allerede.

For eksempel skulle der være enighed om en model for aktiesparekonto, men det kan som alt andet blive åbnet igen.

Lørdag kom et stop af skatter på punktafgifter på ting som alkohol, chokolade, tinglysning, emballage og roundup og andet på bordet. En ting som Socialdemokratiet tidligere har talt for i deres 2025-plan.

I forhold til udlændingepolitikken har finansiering af grænsekontrol, kvoteflygtninge samt gebyr på udlændinges danskundervisning og på tolke tidligere været en skillelinje.

Men det er uvist, hvor det står nu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også