Det kommer til at få social slagside, at prisen for en pakke med 20 cigaretter kommer til at stige med omkring 20 kroner i løbet af de kommende to år. 

Det fremgår af et folketingssvar, som skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. 

Målt på den såkaldte Gini-koefficient, der er et redskab til at måle udviklingen inden for lighed og ulighed, kommer stigningen til "med nogen usikkerhed" at betyde en stigning i indkomstforskel på 0,2 procentpoint, oplyser ministeren. 

"Afgiftsbetalinger indgår ikke i opgørelsen af de disponible indkomster, og en forhøjelse af cigaretafgiften påvirker derfor ikke indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten."

"Højere cigaretafgifter reducerer imidlertid købekraften for rygere og påvirker dermed forskellene i husholdningernes købekraft," fremgår det af svaret.

Ifølge cheføkonom hos tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen vil ændringen, der er en del af rød bloks finanslov, "øge uligheden en del".

"Målt på Gini-koefficienten udgør effekten 0,2 point. Det svarer faktisk til effekten af at reducere topskatten med 3 point," siger han. 

Regeringen samt De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet besluttede mandag i forbindelse med finansloven for næste år, at prisen for en pakke cigaretter skal stige med cirka 20 kroner.

Fra 1. april næste år stiger prisen til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 kommer en pakke cigaretter til at koste 60 kroner.

"Grunden til, at højere cigaretafgifter øger uligheden så meget, er, at for personer med lave indkomster fylder cigaretter relativt meget i husholdningsbudgettet." 

"Nu kommer cigaretafgiften til at fylde endnu mere i budgettet," siger Mads Lundby Hansen.

Mange af Folketingets partier bakker op om prisstigningen på en pakke cigaretter, som altså også var en del af finanslovsforhandlingerne.

S-regeringen havde i første omgang spillet ud med en afgiftsforhøjelse til 50 kroner for en pakke cigaretter. Socialdemokratiet lod sig i forhandlingerne dog overtale til at lade prisen stige til 60 kroner.