PolicyWatch

Fiskeriministeren fastholder kameraplaner i fiskeriet trods kritik

I et svar til Folketinget fastholder fiskeriministeren atter at indføre videoovervågning i dele af fiskeriet i Kattegat.

Foto: Joachim Adrian

Regeringen har med fiskeriminister, Mogens Jensen (S), i spidsen planer om at indføre elektronisk monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat i år. Det vil man bl.a. gøre for at få et bedre overblik over bifangsten af torsk og derved bestandens størrelse.

Det fremgår af et skriftligt svar fra ministeren til Peter Seier Christens fra Ny Borgerlige.

"Der kan generelt konstateres svagheder i overholdelsen af landingsforpligtelsen. Det gælder i hele EU," svarer ministeren og tilføjer.

"Det bemærkes samtidig her, at det forværres af, at det er vanskeligt at føre effektiv kontrol med overholdelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af konventionelle metoder."

Tiltaget med at videoovervåge fiskeriet for at skabe mere overblik og bl.a. komme eventuelt ulovligt fiskeri til livs, har mødt stor modstand fra erhvervet selv.

doc78qqbt99on61am5mgox1.jpg
Foto: Joachim Adrian

I et nyt indlæg skriver interesseorganisationen Danmarks Fiskeriforening bl.a.

"Det er helt ude af proportionalitet at argumentere for, at dette sikrer en beskyttelse af torsk og giver mere stabile kvoter. Kameraovervågning er derimod en unødig mistænkeliggørelse af dansk fiskeri," står der.

I Norge kæmper man også med at få bedre styr på fiskeriet. En rapport fra Norges Fiskerikontroludvalg fra december konkluderede, at mellem 5 og 10 pct. af fiskeriet i Norge kan være ulovligt.

Med en samlet salgsværdi i det norske fiskeri på 20 mia. NOK kan det ifølge Dagens Næringsliv betyde, at det ulovlige fiskeri beløber sig til mellem en og to mia. NOK.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier