PolicyWatch

Skats nye it-system bliver endnu mere forsinket

Implementeringen af Skats nye inddrivelsessystem ventes nu først at være afsluttet i 2021, lyder det fra Rigsrevisionen.

Skats nye system står nu til at bliver forsinket yderligere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Alle offentlige myndigheder kan først blive koblet på Skats nye inddrivelsessystem, PSRM, i 2021, fremgår det i et nyt notat fra Rigsrevisionen, skriver Version2.

Egentligt var det planen, at alle offentlige myndigheder skulle kobles til it-systemet i 2019, men i september lød meldingen, at det først ville ske i 2020, og nu er planen altså endnu engang udskudt.

"Ministeren oplyser desuden, at tidsplanen er blevet trykprøvet, og at tilslutningen af fordringshavere nu tidligst forventes at være afsluttet i 2021. Dette gælder også for Skatteforvaltningens egne systemer," lyder det i notatet.

PSRM, som er afløseren for EFI, har været i brug i et begrænset omfang, men den endelige implementering bliver altså forsinket.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier