Topchefer til akademikere: Tag nu et ufaglært job

Langt de fleste topledere mener, at ledige akademikere bør søge ufaglærte job, skriver Berlingske. "Alle former for arbejdserfaring er mere positiv end ikke at lave noget," siger topchef i Netcompany.
Foto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix
Foto: Laura Bisgaard Krogh/Ritzau Scanpix

Arbejdsløse akademikeres jobtrang har været debatteret længe, og nu kommer en klar melding fra langt en lang række topchefer: Tag nu jobbet i detailbranchen, mens du venter på drømmejobbet. Det skriver Berlingske, som henviser til en rundspørge blandt avisens toplederpanel, hvor fire ud af fem topledere mener, at akademikere bør søge et ufaglært job.

Blandt dem er administrerende direktør i IT- og konsulentvirksomheden Columbus, Thomas Honoré, og topchef i Netcompany, André Rogaczewski. De lægger begge vægt på, at selv ufaglært arbejde giver et indblik i hvem den potentielle jobansøger er.

"Alle former for arbejdserfaring er mere positiv end ikke at lave noget. Det er min holdning. Jeg oplever igen og igen, at folk starter i en rolle og bevæger sig over i en anden. Selv et ufaglært job eller et job, der ikke stemmer helt overens med de kvalifikationer, man har, og måske giver lidt lavere løn til at starte med, kan være vejen ind på arbejdsmarkedet," siger André Rogaczewski til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også