Ministre skuffer Venstre i samråd om dimmitendledighed

Onsdag var beskæftigelsesministeren indkaldt til et samråd om en voksende ledighed blandt dimittender. Løsningen vil indebære et partnerskab på tværs af ministerier – og så kom det ikke rigtig længere.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Venstres Morten Dahlin så frem til en præsentation af regeringens "palette af løsninger" for dimmitendledigheden i Danmark, da han satte sig til et møde onsdag, skriver Berlingske. Han havde kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om problematikken, efter debatten havde bølget frem og tilbage i månedsvis.

Under samrådet kom det frem, at regeringens løsning var et "partnerskab" mellem de to ministerier. Det var i hvert fald "på tegnebrættet", beretter avisen – og mere konkret blev det ikke.

"Skal vi for alvor gøre en forskel for de unge, skal vi tænke bredere. Vi mener, at problemet bedst løses i bredt samarbejde på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt det private og offentlige. Derfor har jeg sammen med uddannelses- og forskningsministeren planer om at nedsætte et partnerskab," sagde Peter Hummelgaard.

Ifølge Berlingske rejste de fremmødte Venstre-politikere sig med en følelse af, at regeringens forslag var "tyndt".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også