DF tilslutter sig klimadagsordenen - men politikken er uforandret

Klimaet fylder mere hos Dansk Folkeparti. Det markerer partiet nu med en klimakonference – men konkret er der ikke sket nævneværdige ændringer i partiets konkrete politik, skriver Berlingske.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti stempler ind på klimadebatten. Sådan lyder det fra partiets klimaordfører Morten Messerchmidt til Berlingske, efter at partiet tirsdag offentliggjorde sin kommende klimakonference. Udmeldingen kommer efter et år, hvor partiets udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, stod bag årets ord ("klimatosse"), DF som det eneste parti i Folketinget ikke havde udarbejdet en klimaplan før valget, og hvor den daværende klimaordfører mente, at spørgsmålet om menneskeskabte klimaforandringer hørte til i kirken.

Men den tid er slut: DF har tilsluttet sig den politiske dagsorden på området, siger Messerschmidt til Berlingske, hvor han dog samtidig slår fast, at der ikke er sket ændringer i partiets politik. Ifølge ordføreren skal konferencen dog sørge for, at erhvervslivet bliver hørt i planlægningen af den grønne omstilling, skriver avisen.

"Der er masser af organisationer, der har forslag, som koster penge, men vi savner lidt input på, hvordan man tjener penge i den her proces. Derfor vil vi gerne have Dansk Erhverv, Dansk Industri og de maritime organisationers bud på, hvordan man kan gøre det på en god måde," siger Messerschmidt til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også