En del af Watch Medier

PolicyWatchonsdag1. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
21.01.2020kl. 10.26

Klumme: Fem definerende trends for byudviklingen i Storkøbenhavn 2020-2025

Hovedstaden er i forandring i takt med, at flere flytter til, infrastrukturen ændres og den globale livsstil ændrer sig. Mikkel Andersen, partner i Nordicals, udpger de vigtigste trends frem mod 2025 i denne klumme.
Mikkel Andersen er partner hos erhvervsmægleren Nordicals, det tidligere Nybolig Erhverv. | Foto: PR / Nordicals
AF MIKKEL ANDERSEN, PARTNER I NORDICALS

Byudviklingen i Storkøbenhavn er i evig forandring. Globale livsstilsbevægelser, erhvervslivets interesser, økonomiske konjunkturer, foranderlig lovgivning, lokalplaner, gennemgribende infrastrukturprojekter og meget andet sætter rammerne for den måde, storkøbenhavnerne bor, arbejder og lever på.

Her er de vigtigste trends for byudviklingen i Storkøbenhavn de næste fem år:

1. Fortsat urbanisering og komprimerede boligformer

Det kan siges meget enkelt: Der kommer stadigt flere mennesker til København, og rigtig mange nuværende og kommende københavnere vil gerne bo og arbejde i nær afstand til centrum af byen. Det skaber et helt naturligt pres på boligmassen.

De nyeste tal viser, at befolkningstilvæksten i København stiger mere end forventet. Det giver udfordringer på mange niveauer. Men det skaber også muligheder. Vi kan eksempelvis se, at antallet af personer per husstand i København er steget meget de seneste år. Fra lidt over 2,0 til lidt under 2,5. Det er et udtryk for, at folk er villige til at acceptere et lavere antal kvadratmeter, hvis de kan bo tæt på centrum. I stedet for at flytte ud af byen i jagten på det ekstra børneværelse, vælger mange at blive og bo tæt. De ændrede boligmønstre betyder blandt andet, at projekteringen af nybyggerier vil byde på meget komprimerede boligformer, hvor der til gengæld er gjort ekstra ud af adgangen til fællesfaciliteter.

2. Tidligere erhvervsområder bliver nye boligområder

Som en afledt konsekvens af urbaniseringen er man begyndt at konvertere tidligere erhvervsområder til boligområder. Denne trend er accelereret yderligere i takt med beslutningen om at sløjfe boligplanerne på Amager Fælled.

Indenfor Københavns Kommune har vi set, at DSB’s gamle arealer i Sydhavnen skal konverteres til boliger, ligesom erhvervsområdet omkring Bådhavnsgade også er i gang med en større transformation, hvor bl.a. PFA bygger nye boliger. Som grundejer i ét af disse erhvervsområder, der har ligget stille hen, men nu pludselig blomstrer op, giver det nogle interessante muligheder, fordi jorden og bygningerne bliver meget mere værd.

3. Omplacering af virksomheder og industri

Hvad der tidligere kunne være et område med en oplagt placering for en virksomhed, kan over en årrække ændre karakter og gøre virksomhedens lokation decideret uhensigtsmæssig. Et godt eksempel på dette er Grønttorvet i Valby. Tilbage i 1950'erne lå Københavns Grønttorv på det nuværende Israels Plads, hvor Torvehallerne er placeret. Siden flyttede frugt-, grønt- og blomsterhandlerne deres boder til Valby, men i takt med udviklingen i Valby blev Grønttorvet igen flyttet og ligger nu placeret i Høje Taastrup (under navnet Copenhagen Markets).

Det illustrerer dynamikken og omskifteligheden på markedet. Jeg kender eksempelvis til en transportvirksomhed, der i dag ligger placeret i et erhvervsområde, der tidligere var oplagt til afvikling af tung trafik, og hvor larmen fra virksomheden ikke genererede nogen. Men nu er området ved at blive konverteret til boligområde, og det betyder helt andre trafikale forhold, bløde trafikanter, krav til støjgener og så videre. Som ejer eller lejer i ét af disse erhvervsområder, der er ved at undergå en forandring, giver det derfor god mening, at man med indsigt i lokalplanerne overvejer, om virksomhedens placering er optimal på kort og lidt længere sigt.

4. Betydningen af Ring 3 Letbane i omegnskommunerne

Ring 3 Letbane er første etape af letbanenettet Hovedstadens Letbane. Ring 3 Letbane forventes færdigbygget i 2025. Det er ikke nyt at debattere afledte effekter af Letbanen i Storkøbenhavn. Men i takt med at byggeriet går i gang, bliver det mere og mere tydeligt, hvilken konkret betydning den forbedrede offentlige infrastruktur får for Københavns omegnskommuner.

Man kan simpelthen trække en linje igennem Storkøbenhavn, der hvor letbanen kommer til at køre, og begynde at spekulere i, hvordan erhvervsområder, boligområder, butiksliv og så videre bliver udviklet de kommende år. Hvilke prisstigninger på ejendomme kan man eksempelvis forvente om fem år? Hvordan er lokationen for en given virksomhed, der ligger i et område, der grænser op til letbanen? Hvilke gener skal man forvente, mens byggeriet står på? Er det anledning til at flytte virksomheden et andet og mere oplagt sted hen? Hvilke muligheder er der i givet fald? Og så videre. Der er rigtig mange parametre at tage stilling til, hvis man er eller bliver nabo til letbanen. 

5. Vækstorienterede kommunalplaner

Tidligere er nogle af Københavns omegnskommuner primært blevet defineret som forposter til Københavns Kommune. Men godt hjulpet på vej af letbanen bliver omegnskommunerne mere attraktive at bo, arbejde og leve i. De får med andre ord en tydeligere, selvstændig profil. Denne udvikling kan aflæses i de lokalplaner, omegnskommunerne offentliggør.

Det er tydeligt, at omegnskommunerne er begyndt at byde op til dans. Mange af initiativerne bruger letbanen som løftestang og udnytter det momentum, den store investering genererer. Det vil sige, at tidligere planer bliver realiseret i de kommende år, fordi timingen er helt rigtig. Det skaber rigtig mange muligheder for både ejendomsbesiddere, virksomheder og investorer. Et godt eksempel er erhvervsområdet Hersted i Albertslund. Tidligere led det område under dårlige offentlige transportmuligheder og en slidt erhvervsejendomsmasse. Men i Albertslund Kommune har man udarbejdet en meget ambitiøs kommuneplan, der rækker helt hen til 2045, og den indeholder blandt andet detaljerede planer for udviklingen af Hersted. Det bliver et meget attraktivt område for både virksomheder og borgere, når først planerne bliver realiseret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Thomas Borberg
Christiansborg

Miljøministeriet har uddelt tocifret millionbeløb fra ny drikkevandsfond

Både vandselskaber, kommuner og private borgere har søgt om tilskud til beskyttelse af drikkevandet i den nye drikkevandsfonds første ansøgningsrunde.
  • Implementering af drikkevandsdirektiv forsinkes i mange måneder
  • Vandbranchen frygter konsekvenser ved DTU-besparelser

For abonnenter

Photo: Pr / Flixbus
Virksomheder

Tyske Flix kritiserer konkurrence fra DSB i Danmark

For abonnenter

Foto: Nørskov Benjamin/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Virksomheder

Postnords danske forretning slutter 2022 med nyt underskud

For abonnenter

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Virksomheder

SAS vil granske Dansk Metals overenskomst med Ryanair

For abonnenter

Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix/Politiken
Christiansborg

Center for Cybersikkerhed hæver trusselsniveauet

Foto: Jens Dresling
Region/Kommune

Københavns Kommune tog nyt it-system i brug trods manglende sikkerhedsgodkendelse

Læs også

Lisbeth Bech-Nielsen, SF's it-ordfører og formand for Digitaliseringsudvalget, mener, at vi i Danmark har glemt respekten for borgerens ret til privatliv. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Christiansborg

It-ordfører: “Vi har haft for meget tillid til staten”

Alt for meget tillid til staten har rykket digitaliseringen i en forkert retning. For meget data sammenkøres, og for meget ansvar er lagt over på den enkelte borger. Derudover skal vi have færre postkasser, mener SF’s it-ordfører.

For abonnenter

Troels Ranis, direktør for DI Energi, understreger, at det er nødvendigt at sætte skub på rammeaftalerne for gørn energi. | Foto: PR / Dansk Industri
Virksomheder

Energi-chefer efterspørger mere hastighed fra politikerne

Både Ørsted, Copenhagen Infrastructure Parters og DI Energi appellerer til, at de grønne ambitioner på havvind bliver indfriet og med det rammerne for at komme af med energien igen i form af PTX og brintinfrastruktur.

For abonnenter

Energiminister Lars Aagaard, erhvervsminister Morten Bødskov og USA's ambassadør er mødtes for at indlede et samarbejde, der skal sætte gang i grøn vækst. | Foto: BO AMSTRUP/Bo Amstrup
Christiansborg

Danmark og USA vil indlede nyt samarbejde om grøn vækst

Nyt samarbejde mellem Danmark og USA skal fremme både grøn vækst og finde nyt potentiale for de danske virksomheder i forbindelse med USA’s nye kæmpepakke til grøn omstilling. 

For abonnenter

Seneste nyt

  • Danske softwareselskaber kan blive ramt af AI-indgreb – 09.43
  • Amerikansk støttepakke lokker danske selskaber til – 09.38
  • Miljøministeriet har uddelt tocifret millionbeløb fra ny drikkevandsfond – 09.36
  • Tyske Flix kritiserer konkurrence fra DSB i Danmark – 09.35
  • Postnords danske forretning slutter 2022 med nyt underskud – 09.33
  • SAS vil granske Dansk Metals overenskomst med Ryanair – 09.33
  • Implementering af drikkevandsdirektiv forsinkes i mange måneder – 31. jan.
  • Borgerpanel er negativt stemt over for havneudvidelse – 31. jan.
  • Fødevarestyrelsen kan ikke nå at behandle sager om greenwashing – 31. jan.
  • Sundhedsdatastyrelsen præsenterer ny strategi – 31. jan.
Flere nyheder

Watch Job

  • Business Intelligence Specialist

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Scrum Master with a practical approach

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Nicolai Raastrup

nicolai.raastrup@watchmedier.dk

Tlf.: +45 33308388

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge