Med klimaloven er enhver siddende regering forpligtet til at arbejde for at nå en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udslip i 2030, og selvom der ikke findes en vejviser, der viser vej til målet, står det klart, at et grønt erhvervsliv er en central del af løsningen.

Det ambitiøse mål, der er vedtaget med bred opbakning fra Folketingets partier, stiller nemlig store krav til alle dele af samfundet, ikke mindst iværksættere og investorer, der skaber morgendagens grønne virksomheder.

Som iværksætter, medstifter og partner i venturefonden ByFounders samt formand for Iværksætterpanelet har Tommy Andersen et dybere kendskab til startupscenen end de fleste, og han mener, at der gælder nye spilleregler, når der i de kommende år skal investeres milliarder i nye grønne virksomheder.

Med Danmarks Grønne Fremtidsfond har regeringen og dens støttepartier taget første skridt til at styrke adgangen til kapital for de virksomheder, der kan løse klimaudfordringerne.

Men grønne investorer bør indstille sig på lavere afkast, længere tidshorisont og ikke mindst, at det er politikerne, der sætter spillereglerne, lyder det fra Tommy Andersen. Han er onsdag er hovedtaler ved Dansk Erhvervs konference ”Danmark som grønt iværksætterland.”

Grønne virksomheder tager tid

I venturefonde, som Tommy Andersen arbejder i, opererer man typisk med en tiårig tidshorisont fra investering til exit, men det er ikke nødvendigvis en lang nok horisont i grønne virksomheder.

"Det kan godt være, at investorer, når de investerer i venturefonde fremover, er nødt til at acceptere en anden tidshorisont og i en periode også et andet finansielt afkast," siger Tommy Andersen og tilføjer:

"Det kan også være acceptabelt nok, hvis samfundet accepterer, at den grønne omstilling er et grundvilkår, vi ikke kommer udenom og dermed også accepterer, at de midler, vi sender rundt til det, ikke har det samme finansielle afkast, fordi vi ved, at vi er nødt til at foretage investeringerne. Hvis der er accept af det, kan du sagtens modellere en venturefond omkring det."

Han minder om, at mange af de grønne virksomheder og teknologier befinder sig i deres vorden. De fleste – også politikerne – er enige om, at fremtidens grønne løsninger knapt nok er udtænkt endnu.

"Det vil sige, at det er svært for os at finde virksomheder med ideer og teknologier som vi kan investere i med en tiårshorisont. Det tager måske 20-25 år, før de virksomheder er skabt og blevet store, så de er blevet værdifulde," siger Tommy Andersen.

"Så enten accepterer man, at det er præmissen og accepterer et lavere afkast i fonden, fordi den ikke kan nå at udvikle virksomheden så meget, at den bliver virkelig værdifuld. Eller også må du vende venturemodellen om og sige, at det ikke skal være en tiårsventurefond, men en 15- eller 20 års venturefonde før investorerne ser, deres penge komme retur."

Samme overvejelse skal helt almindelige pensionsopsparere gøre sig, siger Tommy Andersen.

"Vi skal spørge os selv, om vi vil acceptere at vores pension ikke bliver så meget værd, fordi der bliver investeret massivt i den grønne omstilling. Det ved jeg ikke om vi vil, men det er også en overvejelse værd, for så vil de store pensionsselskaber sige, at de må have offentlig støtte til at investere i den grønne omstilling," siger Tommy Andersen.

"Jeg tror den diskussion kommer, for lige nu har du ikke en afkastprofil på grønne investeringer som helt generelt er så stærk som andre steder, og det vil sige, at der vil være nogle trade off's, man skal arbejde med her."

Større politisk styring

Investorer skal dog ikke kun indstille sig på længere investeringshorisonter og lavere afkast. Klimaudfordringernes potentielle konsekvenser betyder nemlig, at nye grønne industrier har ekstrem høj politisk bevågenhed, og det er et nyt vilkår både for virksomhederne og investorerne, mener Tommy Andersen.

Når politikerne i de kommende år konkret skal finde vejen til en reduktion af Danmarks CO2-udslip på 70 pct., vil der nemlig samtidig blive stillet stramme krav til områder som energiproduktion, transport,  energieffektivitet og infrastruktur.

"Jeg tror, at det bliver et stort sammenspil mellem de offentlige - mere styrerede - statslige midler og den private sektor. Nogle af de her investeringer er så store, at man simpelthen ikke kan forvente, at vi som private aktører, kan bære den her omstilling. Der vil være et stort element af offentlig støtte i de tidlige faser af de her virksomheder og løbende støtte til omlægning og incitamentsstrukturer, som vi (venturefonde red.) så kan investere ind i," vurderer Tommy Andersen.

Han tilføjer:

"Alle mulige store sektorer skal omlægges for at blive mere grønne, og det tror jeg, staten bliver en primær driver i. Og så støtter vi op med investeringer i de selskaber, der skal udmønte omstillingen. Men vi vil være afhængige af sandsynligvis også nogle strategiske prioriteringer, tidsrammer og måske også nogle investeringer fra statslig side, som vi kan bakke op omkring."