R: Hvis dagpengene skal hæves, skal flere i job

Mens rød blok kræver forhandlinger om dagpengesystemet, kommer der nu ekstra krav fra De Radikale. Hvis man skal bremse udhulingen, skal arbejdsudbuddet styrkes den anden vej, lyder det fra ordfører.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Partier på tværs af rød blok har krævet et opgør med udhulingen af dagpengesatserne, men nu stiller De Radikale nye krav til eventuelle forhandlinger, skriver Dagbladet Børsen.

Debatten bunder i, at dagpengesatserne ikke har holdt trit med lønstigningerne på det danske arbejdsmarked, hvilket Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og De Radikale ønsker at få taget livtag med. Ifølge beregninger fra den liberale tænketank Cepos, kan manøvren imidlertid trække op mod 3.900 personer ud af arbejdsmarkedet, og det får nu beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) til at sætte nye krav.

"Hvis vi skal tage det her tiltag og bremse udhulingen, så skal der også tages nogle initiativer, som kan styrke arbejdsudbuddet og økonomien den anden vej. Vi stiller os der, at det selvfølgelig skal foregå på økonomisk ansvarlig vis," siger hun til Børsen og henviser til, at regeringen har forpligtet sig til, at tiltag, som svækker beskæfttigelsen, skal udlignes med tiltag, der øger den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også