Rigsrevisionen er klar med en hård kritik af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), også kaldet Bagmandspolitiet.

Det erfarer medierne Finans og Børsen fra flere kilder. Søik får kritikken for sin håndtering af underretninger om hvidvask. 

Finans skriver, at fire af hinanden uafhængige kilder bekræfter oplysningerne. De fortæller, at hvidvasksekretariatet får kritik for ikke at have fulgt tilstrækkeligt op på de tusindvis af advarsler, der bliver indsendt hvert år. 

Rigsrevisionen peger ifølge Finans på, at den mangelfulde indsats skyldes svage it-systemer. Samtidig er der angiveligt for få ressourcer og kompetencer i Bagmandspolitiet. Myndigheden kritiseres samtidig for ikke at have givet tilstrækkelige tilbagemeldinger på underretningerne.

Ifølge Børsen er det ikke kun Bagmandspolitiet, der står til kritik. Men det er her, kritikken bliver hårdest.

Ifølge avisen er der tale om kritik for ikke at sætte ressourcer nok af til at behandle underretninger om hvidvaskning.

Bankdirektør Bjarne Larsen fra Sydbank har som direktionsmedlem i en af landets største banker kunnet følge, hvordan bankerne har skruet massivt op for indsatsen mod hvidvask. 

Men bagmandspolitiet og Finanstilsynet er ikke fulgt med, mener han.

"Vi kigger ind i en sort boks. Vi indberetter, og så hører vi ikke mere. Og nogle gange indberetter vi den samme kunde mange gange, og i perioden med indberetningerne kan der suse store millionbeløb ud og ind af hans konto, uden at politiet griber ind. "

"Så tænker vi: Gad vide, om vi spilder tiden? Der skal bygges mere kvalitet ind i systemet," siger Bjarne Larsen til Finans.

Rigsrevisionen rejser også kritik af, at de enkelte politikredse ikke på tilstrækkelig vis formår at efterforske de sager, som Bagmandspolitiet trods alt sender videre, skriver Finans.

Indsatsen mod hvidvask er blevet opprioriteret efter Danske Bank-sagen. Det var også sagen om potentiel hvidvask gennem Danske Banks estiske filial, der førte til den nye undersøgelse fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen blev 19. december 2018 anmodet af Statsrevisorerne om at undersøge statens indsats mod hvidvask.

Statsrevisorerne ville blandt andet have undersøgt, om Søik har en "effektiv tilrettelæggelse af arbejdet med at modtage, analysere og videreformidle underretninger om mulig hvidvask og terrorfinansiering".

Det er tilsyneladende ikke tilfældet. I hvert fald ikke at dømme efter Finans' og Børsens beskrivelse af rapporten fra Rigsrevisionen.

Hvidvaskloven trådte i kraft i 1993 som følge af et EU-direktiv. Loven forpligter blandt andet penge- og realkreditinstitutter til at underrette om mulig hvidvask.

Ved hvidvask forstås, at virksomheder eller personer modtager penge fra kriminel virksomhed. Det er også hvidvask, hvis man skjuler, opbevarer eller transporterer penge, der er fremskaffet ved strafbare handlinger.