PolicyWatch

DF-profil vil have Deadline-vært sendt på porten efter interview

Sidste uges udsendelse med den britiske aktivist Tommy Robinson blev en så skævvreden affære, at Deadline-værten på programmet "skal væk fra den stilling", mener Dansk Folkeparts Søren Espersen. DR afviser kritikken.

Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, vil have Deadline-vært Steen Nørskov sat fra bestillingen efter et interview i sidste uge med den højreorienterede aktivist Tommy Robinson efterfulgt af Trykkefrihedsselskabets formand, Aia Fog. Det skriver Berlingske.

"Han skal væk fra den stilling. Det mener jeg helt afgørende og vil også tage det op i Danmarks Radios bestyrelse, og jeg vil også gå til kulturministeren med det," siger han til mediet.

Reaktionen kommer, efter Tommy Robinson har delt en video, hvor han beskylder DR for at lave fake news, fordi Aia Fog i det efterfølgende indslag i Deadline er blevet forevist en video af aktivisten, der opsøger og banker på døren til en klummeskribent for The Independent, som bl.a. har skrevet kritisk om Tommy Robinson.

Steen Nørgaard spørger, om det er en værdig opførsel, hvilket ifølge Søren Espersen er en "modbydelig" behandling af Aia Fog, fordi hun er blevet bedt om at forholde sig til videoen uden at blive informeret om, at den også skulle ses i lyset af, at han har modtaget trusler mod sine børn – som han selv mener, klummeskribenten er involveret i. Det er dog ikke dokumenteret, siger Heidi Robdrup, redaktionschef for Deadline, til Berlingske.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier