Brexit: EU vil "aldrig, aldrig, aldrig" gå på kompromis

"Vi er nødt til at imødese risikoen for at falde ud over klippen, især på handel," lyder det fra EU's chefforhandler, Michel Barnier.
Foto: LORRAINE O'SULLIVAN/REUTERS / X06994
Foto: LORRAINE O'SULLIVAN/REUTERS / X06994
AF RITZAU FINANS

Når Storbritannien natten mellem fredag og lørdag træder ud af EU, er der lagt op til et hårdt pres på de to parter. De skal nemlig inden udgangen af december i år forhandle de fremtidige relationer, herunder omkring handel, på plads, fordi brexit-aftalen kun løber i en overgangsperiode frem til nytår.

Og briterne skal ikke forvente at møde stor forståelse og fleksibilitet hos EU, når det kommer til det indre marked, skriver Reuters.

"Der vil ikke komme noget kompromis omkring det indre marked. Aldrig, aldrig, aldrig," sagde EU's chefforhandler, Michel Barnier, mandag i en tale på Queen's University i Belfast i Nordirland.

Netop Nordirland anses som den region, der kan vente at opleve de største konsekvenser af brexit.

"At forlade det indre marked, at forlade toldunionen vil have konsekvenser. Og hvad jeg så, det seneste år, er at mange af disse konsekvenser er blevet undervurderet i Storbritannien. Nu må vi se virkeligheden i øjnene," opfordrede Barnier også.

Brexit-aftalen, som premierminister Boris Johnson forhandlede hjem sidste år, betyder, at handelsforholdene mellem Storbritannien og EU fastholdes på status quo frem til den 31. december, men kommer der ikke en ny aftale mellem parterne, er der igen udsigt til et hård afbræk mellem de to økonomier.

"Hvis vi ikke har en aftale, vil det ikke være business as usual og status quo, og vi er nødt til at imødese risikoen for at falde ud over klippen, især på handel."

En af udfordringerne i det fremtidige forhold og i forhandlingerne er spørgsmålet, om Storbritannien fortsat vil skulle acceptere EU's regler for varer og serviceydelser for fortsat at kunne sælge inden for EU. Fra EU's side er der lagt op til, at den kommende samhandel vil være proportionel med den fortsatte regelharmonisering.

"Det er nøglespørgsmålet, og vi venter et svar på det," sagde Michel Barnier ifølge Reuters.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også