En del af Watch Medier

PolicyWatchonsdag8. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
30.01.2020kl. 07.44

Fruergaard om klimapartnerskab: Vi kan nå 70 pct. - og mere til

I klimapartnerskabet for life science og biotek, som Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen står i spidsen for, føler de sig så sikre på, at de kan nå regeringens CO2-reduktionsmålsætning, at de er begyndt at se på, hvordan man også nedbringer CO2-udslippet i andre brancher.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
af ANDREAS LØNSTRUP

Det er de færreste danskere, der ikke kender regeringens klimamål om, at Danmarks CO2-udledning skal være reduceret med 70 pct. i 2030.

På få måneder er tallet gået fra at være en målsætning, som kun de allermest inkarnerede klimatosser turde drømme om, til i dag at være et mål, der er omsat til klimalov med et overvældende flertal af Folketingets partier bag sig.

Til at anvise vejen har regeringen indgået 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, der skal komme med løsninger til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løse klimaudfordringerne.

I spidsen for Klimapartnerskabet for life science og biotek sidder Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, og han er optimistisk.

"Når jeg kigger på tværs af partnerskaberne, ser jeg, at der faktisk er en del brancher, der kommer til at skyde over de 70 pct., fordi brancherne har arbejdet med omstillingen i lang tid, og der er nogle relativt lette måder at få adgang til grøn energi. Hvis du har omlagt din produktion til el og køber grøn el, så er du rigtigt langt," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo Nordisk selv har netop nået sit mål om, at al strøm til koncernens fabrikker kommer fra vedvarende energikilder. Næste målsætning er, at selskabet også skal være klimaneutral på drift og transport i 2030.

Og ser man på life science- og biotekbranchen under ét, er Lars Fruergaard meget fortrøstningsfuld i forhold til at nå regeringens klimamål.

"De store virksomheder, som typisk har arbejdet med det i længere tid, er faktisk langt fremme i forhold til ambitionen," siger han og fortsætter:

"Det gør jo, at de store virksomheder dels bliver rollemodeller for nogle af de mindre virksomheder, som så kan kopiere det og komme hurtigere og lettere i gang, og det gør selvfølgelig også, at hvis de største er i gang, så trækker det gennemsnittet op for hele branchen."

Klimapartnerskabet er nu begyndt at fokusere på, hvordan branchen kan reducere sit aftryk uden for sin egen industri. Når globale virksomheder som Novo Nordisk flytter deres produkter rundt i hele verden, har det afledte CO2-effekter i transportbranchen. Derfor er samarbejdet med partnere og underleverandører ekstremt vigtigt, understreger Lars Fruergaard.

"Når regeringen opgør CO2-udledning, så gør man det snævert sektorbaseret. Det vil sige, at al energi- og transportrelateret CO2-udledning, ligger i de sektorer. Det bliver vi nødt til at tage et medansvar for."

Nøgle til bæredygtighed

Samtidig med at Lars Fruergaard er repræsentant for et klimapartnerskab, der er forbrugere af transport, kan klimapartnerskabet også vise sig at ligge inde med nøglerne til, hvordan transportsektoren kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

"Vores sektor indeholder biotek, der har nogle af løsningerne, når man taler om at finde nye energikilder til transport - biofuel for eksempel," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Det kræver dog, at politikerne bakker partnerskabernes løsningsforslag op med nogle ordentlige rammevilkår, siger han.

"Hvis man skal i gang med nye industrieventyr, så skal man finde ud af, hvordan vi begynder. Tidligere har man set nogle eventyr, som er begyndt i det små, men som siden har skaleret op."

"Vindmølleeventyret startede med små lokale møller, og så blev der lavet nogle subsidier omkring det, så man kunne skalere op. Det er sådan set en perfekt model. Men hvordan håndterer vi det, hvis man kun kan få økonomi i det, hvis man starter med et stort anlæg? Kan vi sammen på en eller anden måde få skabt nogle incitamenter eller strukturer, der kan sætte et nyt industrieventyr i gang, som ellers ikke ville være kommet i gang?"

Han fremhæver et klimapartnerskab, som Novo Nordisk indgik med det daværende DONG Energy – i dag Ørsted – i 2007, hvor Novo Nordisk forpligtede sig til at købe strøm fra havvindmølleparken Horns Rev 2, hvilket var medvirkende til, at DONG Energy traf den endelige beslutning om at investere i havmølleparken.

"Vores forpligtelse til at aftage lidt dyrere grøn strøm fra deres investering gjorde, at de startede investeringen, og så gik de ind og hjalp os med at reducere vores energiforbrug, så vi faktisk endte med ikke at betale mere," siger Lars Fruergaard og drager parallellen til den omstilling, som regeringen og erhvervslivet kigger ind i lige nu.

"Der vil være nogle investeringsprojekter, hvor afkastet kommer senere, og hvor man skal bruge nogle penge på den korte bane for at komme derhen."

Vælg en retning og hold fast

Med de 13 klimapartnerskaber har regeringen inviteret et bredt udsnit af dansk erhvervsliv med i arbejdet for at finde klimaløsninger, så reduktionsmålet på 70 pct. kan nås. Arbejdet er af erhvervsorganisationen Dansk Industri blevet beskrevet som "danmarkshistoriens største brainstorm."

Men i løbet af de seneste uger har stærke stemmer i klimadebatten som Connie Hedegaard, Thomas Thune Andersen og Brian Mikkelsen slået til lyd for, at Danmark ikke kan vinde det teknologiske klimakapløb på alle områder. Som en lille nation, der agerer i stadigt hårdere konkurrence om fremtidens klimaløsninger, er vi nødt til at vælge de områder, vi vil være de bedste på og skære resten fra, lyder argumentet.  

Den analyse deler Lars Fruergaard Jørgensen.

"Vi skal træffe nogle valg. Hvis der er noget, man virkelig gerne vil i livet, skal man træffe nogle valg og dermed også nogle fravalg. Hvis man tror, at man kan få alt uden at opgive noget, er det er naivt".

"Jeg har stor respekt for, at der er en politisk virkelighed, men når regeringen har inviteret til samarbejde, får erhvervslivet også mulighed for at italesætte nogle realiteter. Og en af de realiteter er, at man skal være villig til at investere i den, hvis man vil lave en grøn transformation," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Global

Dansk life science-eksport fortsætter gode takter og slår rekord

Dansk life science-eksport fortsætter positive takter og når i dag sin hidtidige top, efter tallene for 2022’s sidste kvartal er blevet offentliggjort.

For abonnenter

Foto: Henning Bagger
Nyheder

Vestas efterlyser europæisk pendant til amerikansk billionpakke

For abonnenter

Martin Præstegaard har siden juli 2022 været adm. direktør i ATP. | Foto: Gregers Tycho
PolicyWatch

ATP afviser politisk ønske fra regeringsgrundlag

For abonnenter

Photo: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Global

Danmarks eksport går tilbage: "Søtransporten er en stor del af forklaringen"

For abonnenter

Banker har ydet balanceret rådgivning i tiden med negative renter, konkluderer Finanstilsynet i ny rapport. | Foto: Lars Krabbe
PolicyWatch

Banker går fri efter granskning af investeringstilbud under negative renter

For abonnenter

Foto: Mathias Svold
Virksomheder

Region klar til at sende Danfoss-forurening i udbud efter forsinkelse

For abonnenter

Læs også

Foto: Marius Renner
Nyheder

Granskning af åben dør-ordning var ikke EU-beslutning

De danske myndigheder har selv ansvaret for, at tiltag som åben-dør-ordningen har været lovlige, bekræfter Europa-Kommissionen. Ifølge Energistyrelsen er beslutningen om granskningen også taget andre steder.

For abonnenter

Martin Præstegaard har siden juli 2022 været adm. direktør i ATP. | Foto: Gregers Tycho
PolicyWatch

ATP afviser politisk ønske fra regeringsgrundlag

SVM-regeringen har et ønske om at landets største pensionspengetank, ATP, investerer mere i danske virksomheder. Men adm. direktør i ATP, Martin Præstegaard afviser.

For abonnenter

Banker har ydet balanceret rådgivning i tiden med negative renter, konkluderer Finanstilsynet i ny rapport. | Foto: Lars Krabbe
PolicyWatch

Banker går fri efter granskning af investeringstilbud under negative renter

Bankerne har ydet balanceret rådgivning til kunder, der blev ramt af negative renter, konkluderer Finanstilsynet i ny temarapport. 

For abonnenter

Job

  • Compliance Officer

  • Advokat/Erfaren fuldmægtig til forsikringsret

Se flere jobs

Seneste nyt

  • Dansk life science-eksport fortsætter gode takter og slår rekord – 13.29
  • Vestas efterlyser europæisk pendant til amerikansk billionpakke – 13.19
  • Regeringspartier slår ring om ATP efter "hårdt" og "trist" år – 12.16
  • Ny intern CO2-skat skal få grøn omstilling ud i hele DSV: "Det her må ikke blive oppe i hjørnekontorerne" – 10.55
  • Region klar til at sende Danfoss-forurening i udbud efter forsinkelse – 10.51
  • Domstoles prioritering af særlige sagstyper bliver justeret – 10.49
  • XL-Byg venter "benhård rekrutteringskamp" efter nyt dyk i elevtal – 10.49
  • Danmarks eksport går tilbage: "Søtransporten er en stor del af forklaringen" – 10.38
  • ATP afviser politisk ønske fra regeringsgrundlag – 10.38
  • Banker går fri efter granskning af investeringstilbud under negative renter – 10.37
Flere nyheder

Job

  • Compliance Officer

  • Advokat/Erfaren fuldmægtig til forsikringsret

Se flere jobs

Watch Job

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Business Intelligence Specialist

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Scrum Master with a practical approach

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Nicolai Raastrup

nicolai.raastrup@watchmedier.dk

Tlf.: +45 33308388

  • Om PolicyWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge