1,4 milliarder kroner. Så mange penge skal der flyttes fra øst til vest i det udspil til en udligningsreform for landets 98 kommuner, som S-regeringen præsenterede torsdag.

De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet kommer især til at finde pengepungen frem. 

Kommunerne i Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal i alt af med 0,6 milliarder kroner, der skal omfordeles til mindre velstillede kommuner. 

Men hvad betyder det for velfærden i de velstillede kommuner, at de skal afgive penge?

Her er tre spørgsmål til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S):

Hvordan undgår I, at der skal skæres i velfærden hos de kommuner, der skal aflevere mere til udsatte kommuner?

"Hele bagtæppet for denne udligningsreform er en regering, der har løftet den kommunale velfærd i den første økonomiaftale og sådan set også efterfølgende i finansloven," siger Astrid Krag.

"Så vi har både sikret demografien og lagt penge oven i økonomiaftalen. Vi har løftet den kommunale økonomi i finansloven, blandt andet med penge til daginstitutioner og folkeskoler."

"Det betyder noget, når den enkelte kommune skal lægge sit budget og få tingene til at gå op."

"Det, vi lægger frem her, er vores nye model for udligning. Det handler om, hvordan vi omfordeler de penge, der er."

"For alle kommuner, uanset om de er velstillede eller ej, betyder det selvfølgelig noget, hvilken velfærdsøkonomi der kommer ind. Og her har vi løftet velfærden, og vi har også sagt, at det vil vi forpligte os på at gøre fremover," siger hun.

Men det brede samlede billede er jo ligegyldigt for de kommuner, som skal sende flere penge videre, og som ikke kan bruge dem på velfærd. Det vil vel alt andet lige betyde nedskæringer på velfærden hos de kommuner?

"Nej, det vil det ikke. De kommuner har forskellige greb, hvis vi ser isoleret på det her. Der er over 40 milliarder kroner i likviditet i kommunerne, det er penge, der er lagt til side og ikke er brugt, og som man vil kunne bruge."

"De tab, der er, bliver indfaset. Det er ikke tab, der rammer fra den ene dag til den anden. Og når budgetterne skal lægges i de kommuner, er det interessant, hvad det er for en økonomiaftale, de bliver lagt på baggrund af." 

"Og her har vi en regering, der løfter velfærden. Det betyder noget for alle kommuner, at vi også har tænkt os at løfte velfærden fremover," siger Astrid Krag.

Men når kommunerne har brugt den opsparing, hvad så?

"Jamen, som jeg siger, er der flere forskellige greb i det her. Og så er der den grundlæggende diskussion efterfølgende, eller uden for udligningsdiskussionen, nemlig hvad er det for en velfærdsøkonomi, vi skal have i landet."

"Her har vi allerede løftet velfærdsøkonomien med over to milliarder kroner i kommuneaftalerne." 

"Vi har løftet yderligere i finansloven, og vi har tænkt os at blive ved med at sætte velfærden først," siger hun.