Energiministeren skyder dansk atomkraft ned

Dan Jørgensen giver ikke meget for LA’s ønske om dansk atomkraft som en klimaløsning, som han kalder "helt på månen".
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

Lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, så gerne, at energiministeren, Dan Jørgensen, tænkte atomkraft ind i omstillingen til grøn energi, men Dan Jørgensen er af en helt anden overbevisning, skriver Berlingske.

Han afviser ikke blot dansk atomkraft, men så også gerne, at der kom mindre af den i både Sverige og Tyskland.

"Det signal, som Liberal Alliance sender om atomkraft, understreger desværre bare, at det er et parti, som ikke tager klimakampen alvorligt, og som åbenbart bare går og venter på et quick fix, som betyder at vi ikke behøver at omstille vores samfund i en grønnere retning," siger Dan Jørgensen til avisen.

Han mener, at atomkraft ikke grønt, selvom det har en nuludledning af CO2, da der også er radioaktivt affald, hvorfor det er "helt på Månen at kalde det for en grøn energiform."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også