Fock: Vil bede Mette Frederiksen om garanti for invitation til alle forhandlinger

Med en ny leder for Alternativet åbnes der tilsyneladende også for en mere kompromissøgende linje i partiet. Målet er en garanti om plads ved samtlige forhandlinger med regeringen, lyder meldingen fra Josephine Fock.
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//

Allerede fra begyndelsen åbner den nyslåede partileder for Alternativet – Josephine Fock – for et bredere samarbejde med Socialdemokratiet end sin forgænger, Uffe Elbæk. Konkret vil hun som noget af det første tale med statsminister Mette Frederiksen (S) om, hvordan Alternativet fremover sikres en fast plads ved forhandlingsbordet, siger hun til Berlingske.

"Der er rigtig mange forlig, vi ikke er med i. Og det vil sige, at for eksempel folkeskolereformen, som man skal til at diskutere igen, er vi ikke med i. Så jeg vil bede hende om en garanti for, at vi selvfølgelig bliver inviteret med til alle forhandlinger," siger hun blandt andet til avisen.

Fock fastholder imidlertid, at Alternativet ikke står som en fast den af rød blok, hvor hun over for avisen henviser til, at valger bunder i, at Alternativet ikke sidder på de afgørende mandater for rød blok.

Fock vandt formandskabet over blandt andre Rasmus Nordqvist og Theresa Scavenius.

Josephine Fock er valgt til ny leder for Alternativet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også