Insulin fra Novo Nordisk, byggesæt fra Lego eller pumper fra Grundfos: Når virksomheder forsker og udvikler, skabes der ny viden og nye innovative produkter til gavn for Danmark.

En række danske virksomheder befinder sig allerede i verdenseliten, når det kommer til forskning og udvikling, men vi skal som land blive bedre til at få underskoven af små og mellemstore virksomheder med, lyder det fra Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne.

"Vi taler jo meget om, at vi skal være førende inden for grøn omstilling og digitalisering, men det kræver bare, at vi har forskning og udvikling for at vi kan udvikle nye produkter," siger Niklas Praefke.

Ser man ned over listen over de 2500 mest forskningstunge virksomheder i verden, var 30 af dem i 2018 danske. På den tilsvarende liste over de 1.000 mest forskningstunge virksomheder i EU indgår 44 danske virksomheder - mod 42 i 2017, viser tal fra EU-kommissionen. Til sammenligning er 78 svenske virksomheder på listen.

Medicinalvirksomheder trækker læsset

Zoomer man lidt nærmere ind på de 44 danske virksomheder, der investerer mest i forskning og udvikling, viser det sig, at de tilsammen investerede for knap 45 mia. kr. i forskning og udvikling i 2018 - en stigning på knap 14 pct. i forhold til året før.

Det er dog især den danske medicinalindustri med Novo Nordisk i spidsen, der investerer meget, og ifølge EU’s opgørelse stod branchens investeringer for 57 pct. af de samlede danske virksomheders investeringer i opgørelsen.

Til sammenligning står medicinalindustrien på verdensplan for ca. 19 pct. af investeringerne i forskning og udvikling. Alene Novo Nordisk stod for 50 pct. af investeringerne i forskning og udvikling i medicinalindustrien i 2018.

Hos Lederne så man imidlertid gerne, at andre brancher og virksomheder også kommer længere frem på listen.

"Danmark ligger jo rigtigt godt, og det er glædeligt. Og det er glædeligt, at medicinalbranchen ligger så højt, det er jo ikke dem jeg skyder på, jeg ærgrer mig blot over, at man ikke har flere andre virksomheder med," siger Niklas Praefke og fortsætter:

"Vi er simpelthen for dårlige til at få forskning og udvikling ud på vores virksomheder generelt. Nogle er rigtigt gode til det, men det er et fåtal, og det er mest medicinalvirksomhederne, der er gode til det."

Opfordringen fra Niklas Praefke og Lederne, kommer efter, at Anders Overgaard Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for Danske Universiteter, for få uger siden sagde til PolicyWatch, at forskningen på landets universiteter i langt højere grad skal bringes i spil i landets små og mellemstore virksomheder. Samme melding er kommet fra Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen og Venstres erhvervsordfører Tommy Ahlers.

Øget fradrag

Politisk kan man eksempelvis understøtte forskningen i de små og mellemstore virksomheder ved at øge fradraget for forskning og udvikling, som Socialdemokratiet lovede før valget, mener fra Niklas Praefke. Derudover skal de små og mellemstore virksomheders samarbejde med universiteterne styrkes, mener han.

"Det er klart, at hvis man sidder 2-3 mand i en lille startup-virksomhed, kan det måske være svært at se, hvor det er, at man egentlig kan gå i gang forskning, men hvis man eksempelvis kan få inputs fra DTU eller IT-Universitetet med ideer eller blive koblet på forskning dér, så kunne det være en fordel," siger Niklas Praefke.

Hvem har ansvaret for, at der kommer en stærkere forbindelse?

"Man må sige, at nogle universiteter har været foran de andre i forhold til at få lavet løsninger - der kan man jo lade sig inspirere på nogle af de andre universiteter. Men det handler også om, at vi politisk får set på, hvordan vi får skabt strukturer inde i universitetssystemet, der gør, at det er lettere at få ideerne videre ud," siger Niklas Praefke.