"Jeg kan kun anbefale, at man i en fart genintroducerer de her kontrolfunktioner"

Mens rapporter afslører over 100 alvorlige advarsler fra Skatteministeriets interne revision er antallet af årsværk skåret til en fjerdedel. Det er den forkerte udvikling, lyder det fra professorer.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Decimeringen af Skatteministeriets interne revision - i dag kaldet Koncernrevisionen - møder nu kritik fra flere eksperter.

Det skriver Berlingske.

Onsdag beskrev avisen, hvordan 75 rapporter fra den interne revision afslørede 117 "røde" advarsler , som kunne få "store konsekvenser" for statskassen i form af f.eks. mistede skatteindtægter. Mens de mange advarsler er rullet ind, er antallet af årsværk forbundet med den interne revision i Skatteministeriet skåret fra 41 til ni siden 2013.

Forløbet illustrerer ifølge flere professorer, hvordan der fortsat er et behov for intern kontrol, og derfor har nedbemandingen været et klart skridt i den forkerte retning.

"Jeg kan kun anbefale, at man i en fart genintroducerer de her kontrolfunktioner og endda udvikler dem, så de mere permanent rapporterer til instanser uden for ministerierne," siger blandt andre professor i revision på CBS Peter Skærbæk til avisen.

Skatteministeriet har fået 117 advarsler fra egen vagthund 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også