Skattevæsenet har i årevis haft store sikkerhedshuller

It-sikkerheden halter hos skattevæsenet, skriver Berlingske, med henvisning til en tre år gammel rapport, som endnu ikke er blevet fulgt til dørs.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Tre år efter, at Skatteministeriets egne interne vagthund, koncernrevision, kom med en række alvorlig advarsler om problemer med it-sikkerheden, er hullerne fortsat ikke lukket, skriver Berlingske.

Ifølge mediet har koncernrevision peget på, at Skatteministeriet risikovurderer sine it-systemer alt for sjældent og overfladisk samt at man ikke har overblik over "trusler og mulig udnyttelse af såbarheder" i de omkring 200 systemer.

Skatteministeriet er i fuld gang med at rette op på problemerne:

"På den baggrund har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udarbejdet handleplaner, der sikrer, at kritikpunkterne er rettet op, eller at arbejdet med dette er i gang. Arbejdet gøres færdigt hurtigst muligt – og forventningen er, at samtlige kritikpunkter er rettet op inden udgangen af dette år," oplyser Skatteministeriet til Berlingske.

Skattevæsenet har over de senere år været præget af store it-problemer. Eksempelvis er de nye boligskatteregler blevet forsinket som følge af it-bøvl, og inddrivelsesområdet har også været underdrejet, fordi man måtte lukket systemet EFI.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også