Forskere sætter spørgsmålstegn ved baggrunden for at opløse iværksætterselskaber

De såkaldte IVS-selskaber blev ophævet, efter en rapport afdækkede risiko for svindel. Nu stiller to eksperter spørgsmålstegn ved om konklusionen var rigtig.
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
AF DIDDE VENZEL LINDHOLDT

Den forrige regering nedlagde den særlige selskabsform IVS, der gjorde det muligt at oprette et selskab for kun 1 krone. Det skete efter en rapport konkluderede, at selskabskonstruktionen medførte en større risiko for svindel.

Nu sætter to eksperter ifølge Berlingske spørgsmålstegn ved om konklusionen var dengang var rigtig.

"Hvad er det i rapporten, der indikerer, at IVSerne har svindlet meget? Det afsnit, der handler om, at ikke alle IVSer har overholdt alle regler, viser, at IVS'erne i mindre grad end ApS'erne har indsendt årsrapporter rettidigt og i mindre grad har registreret legale og reelle ejere. Selvfølgelig skal selskaberne overholde reglerne, men der er stor forskel på manglende regelefterlevelse og svindel," siger forsker i selskabsret på CBS Troels Michael Lilja til Berlingske.

Der har været muligt siden 2014 at oprette et IVS-selskab, og dermed kun betale en krone. Det boostede lysten til at starte egen virksomhed, men fra 15. april næste år skal alle IVS-selskaber omdanne sig til APS-selskaber, med et kapitalkrav på 40.000.

Erhvervsminister Simon Kollerup har tidligere sagt, at regeringen arbejder på en løsning for de nuværende IVS’ere, samt en mere langvarig løsning for iværksættere. Der bliver dog ikke tale om en IVS-ordning.

"En af løsningerne, jeg kan se for mig, er at give solvenserklæringer i forhold til at kunne få iværksætterne med over i en Aps-ejerform, hvor man kommer hen over de solvensudfordringer, som en fornuftigt kørende virksomhed kan have, fordi man har investeret og bundet mange penge i lagerbeholdning eller andre forhold," sagde Simon Kollerup i februar til finans.dk

8.000 virksomheder er berørt ifølge tal fra Analysehuset Experian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også