Når partierne fra tirsdag stikker hovederne sammen for i sidste ende at nå til enighed om en klimaplan, er det afgørende, at ordførerne tænker kreativt.

Det mener klimaminister Dan Jørgensen (S).

"Det er mit ansvar som klimaminister at indkalde til forhandlinger, men jeg kan ikke sige, hvornår de skal slutte. Det afhænger også af, hvor stor vilje de enkelte partier har til at lande en aftale, og hvor fantasifulde vi er," siger han.

Ministeren ønsker at lande en bred aftale. Det sikrer, at aftalen stadig holder, selv hvis magten skifter.

Alle partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige er indkaldt til såkaldte sættemøder, hvoraf de første finder sted tirsdag. Her præsenterer partierne, hvilke krav og ønsker de har til den kommende klimahandlingsplan.

Planen skal vise, hvordan klimalovens mål skal indfris. Der skal altså sættes ord på, hvilke konkrete initiativer der skal sikre, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 nås.

Alle partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige står bag klimaloven.

Der kommer dermed til at være mange parter i forhandlingerne, og det sætter krav til de enkelte ordførere, mener klimaministeren.

"Det skal nu testes ved forhandlingsbordet, hvor ambitiøse og kompromisvillige partierne er," siger Dan Jørgensen.

Han siger, inden forhandlingerne går i gang, at der skal initiativer til, der ikke øger uligheden i landet.

Ministeren mener, at eksempelvis afgifter på kød ikke er vejen frem.

"Det er ikke en retfærdig måde at gøre det på. Vi mener, at det nærmere er en anden vej, vi skal gå."

"Vi skal nærmere sørge for, at landbrugets produktionsmetoder bliver mere bæredygtige, at vi kommer af med gas- og oliefyr i hjemmene, og at vi transporterer os mere bæredygtigt," siger Dan Jørgensen.

Ministeren løfter ikke sløret for noget specifikt, som han vil have med i handlingsplanen. Der skal bruges en bred vifte af tiltag, mener han.

De Radikale er første parti til møde hos Dan Jørgensen, og politisk leder Morten Østergaard har et centralt ærinde med til første møde. 

Nemlig at få Dan Jørgensen til at indse behovet for en en grøn reform af det danske skatte- og afgiftssystem med mere skat på miljøbelastende produktion.

Klimarådet anbefaler ligeledes i sin rapport, at forureneren skal betale en afgift på 1500 kroner per ton udledt drivhusgas. Men den anbefaling er Dan Jørgensen forbeholden overfor af hensyn til erhvervsliv og lighed. 

"Man må jo kigge på, hvordan vi kan kompensere grupper, som er udsat, eller kompensere konkurrenceudsatte virksomheder i stedet for at bruge alle de hensyn som et argument mod at vente," siger Morten Østergaard.

Selv om der forhandles på klimaområdet, bør regeringen snart inddrage både Finansministeriet og Skatteministeriet, mener Østergaard. 

"Når vi er inde og operere så dybt i samfundsøkonomien, så er regeringen nødt til at få nogle af de tunge økonomiske ministerier om bord. Før de kommer på banen, er det svært at tro, at de rigtigt mener det alvorligt."