Arbejdet genoptages i nøgleindustrier i Wuhan i Kina

Provinsmyndighederne i Hubei tager skridt frem mod normalisering i coronaviruskrisens epicenter.
Foto: STR/AFP / AFP
Foto: STR/AFP / AFP
AF RITZAU

Arbejdet genoptages i nøgleindustrier i den centrale kinesiske storby Wuhan, som er epicenter for coronavirusudbruddet. Det oplyser provinsmyndighederne i Hubei.

Virksomheder, der står for produktion af daglige fornødenheder har fået besked på, at de kan genoptage produktionen.

Det samme gælder virksomheder, der producerer til "globale industrikæder", som dog skal afvente individuelle godkendelser. 

Andre virksomheder ventes at genoptage produktionen efter den 20. marts.

De samme regler gælder andre steder i landet, der er blevet defineret som højrisikoområder uden for Wuhan. Her vil virksomheder, der bidrager til den store fælles indsats mod en epidemi, eller som producerer almindelige basale fornødenheder, kunne genoptage arbejdet.

I områder, hvor risikoen for coronavirus er defineret som medium eller lav, er situationen ved at blive normaliseret for langt flere forskellige virksomheder. 

Passagerfly, toge, biler og bybusser i områder med medium eller lav risiko kan "gradvist" genoptage deres operationer, oplyser myndighederne uden at angive nogen præcis tidsramme. Lempelserne på transportområdet gælder også Hubei-provinsen uden for Wuhan.

Myndighederne siger, at de vil opretholde strenge kontrolforanstaltninger over for trafikken til og fra Wuhan og Hubei.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også