Regeringen udvider overvågning af arbejdsmarkedet

Øget overvågning af arbejdsmarkedet vil ifølge Beskæftigelsesministeriet give regeringen, relevante myndigheder og offentligheden et mere nutidigt billede af de udfordringer, der opstår, som følge af coronavirussen
Foto: Olafur Steinar Gestsson//
Foto: Olafur Steinar Gestsson//

Som følge af corona-sygdommen udvider regeringen sin overvågning af arbejdsmarkedet, så bl.a. antallet af stillingsopslag og nyledige bliver opdateret på daglig basis. 

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Den øgede overvågning af arbejdsmarkedet vil ifølge meddelelsen give regeringen, relevante myndigheder og offentligheden et mere nutidigt billede af de udfordringer, der opstår, som følge af coronavirussen og dermed bedre muligheder for at tilrettelægge indsatsen baseret på så klart et øjebliksbillede som muligt.

"Vi har allerede taget en række initiativer for at holde hånden under vores erhvervsliv, lønmodtagere og vores ledige i denne meget kritiske situation. Men det er fortsat en meget usikker situation, som ingen ved, hvordan udvikler sig. Derfor har vi brug for at følge udviklingen på arbejdsmarkedet så tæt som muligt, så vi har det bedst mulige grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger i den kommende tid," udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som iværksætter overvågningen, der vil kunne findes på styrelsens samt Beskæftigelsesministeriets hjemmesider fra d. 18. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også