Medie: Lang nedlukning vil blive dyrere for EU end finanskrisen

Coronavirussen kan ramme væksten i Europa ganske hårdt. Den Europæiske Centralbank forventer at væksten i EU skrumper med mellem 2 og 10 procent.
Foto: KAI PFAFFENBACH/REUTERS / X00446
Foto: KAI PFAFFENBACH/REUTERS / X00446

Coronaepidemien har medført nedlukninger af offentlige instiutioner og private virksomheder i hele Europa.

Derfor kan virussen vise sig at blive en ekstraordinær dyr affære for EU.

Tirsdag i denne uge opsummerede Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, netop hvor dyr krisen kan risikere at blive. Hun opgjorde den potentielle økonomiske tilbagegang i Europa til et sted mellem 2 og 10 procent af BNP’et for 2020, hvis Europa lukker ned i tre måneder erfarer Politiken.

Det er potentielt mere end under finanskrisen i 2009, hvor BNP'et droppede med 4,3 procent.

Onsdag aften vedtog centralbanken, at man vil foretage en række støtteopkøb på værdipapirer fra offentlige og private institutioner for 750 milliarder euro – mere end 5.600 milliarder kroner.

"Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger," skrev Christine Lagarde på Twitter og tilføjede, at der "ikke er grænser" for, hvad centralbanken vil gøre for at beskytte euroen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også