Regeringen og et enigt Folketing har vedtaget en stor hjælpepakke til det danske erhvervsliv. 

Den vil koste milliarder, og de skal for en dels vedkommende hentes ved at låne. Det sker ved, at Nationalbanken sælger statsobligationer. Men det er ikke så let, som det var for blot få uger siden.

Det fortæller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

"Vi skal nok få statsobligationerne solgt. Men udfordringen er, hvor hurtigt og til hvilken pris det sker. Lige nu vil alle investorer have kontanter, og rigtig mange andre statskasser verden over vil også gerne låne lige nu."

"Den danske stat er blandt de allermest kreditværdige, og det er selvfølgelig en stor fordel. Men den skal sælge obligationer i en lille valuta, og hvor der også er en masse realkreditobligationer til salg."

"Så situationen er langt mere usikker end for kort tid siden, og det gør det til en større udfordring," siger cheføkonomen.

Allerede mandag varslede Nationalbanken, at man vil øge udstedelsen af obligationer med 50 milliarder kroner i 2020 til 125 milliarder. Og udstede flere skatkammerbeviser, der er korte lån.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er da også steget fra minus 0,70 procent torsdag i sidste uge til nu minus 0,07 procent.

Det er modsat under gældskrisen, hvor investorerne flokkedes om danske statsobligationer.

"Der er ikke noget, der har ændret sig. De fundamentale forhold i den danske økonomi er stadig suverænt stærke. Staten har netto ikke nogen gæld, hvilket er hel usædvanligt."

"Problemet er bare, at vi er et lille land. Og i sådan en total panik på de finansielle markeder, er der en tendens til, at små valutaer og små lande kommer under pres," siger Las Olsen.

"Det, folk gerne vil have globalt, er dollar og kontanter. Der er mindst mulig risikovillighed."