En del af Watch Medier

PolicyWatchmandag30. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
20.03.2020kl. 15.04

DE: Chok-effekt har skabt massefyringer, men kurven flader ud

På trods af historiske hjælpepakker til milliarder af kroner, er 18.300 blevet ledige på bare fire dage. Dansk Erhverv vil nu blive klogere på præcis, hvorfor virksomhederne fyrer.
Foto: Nykredit/PR
af ANDREAS LØNSTRUP

Med den ene milliardhjælpepakke efter den anden, har regeringen og Christiansborg desperat forsøgt at holde hånden under arbejdsmarkedet i de seneste dage, hvor coronaepidemien for alvor har sat sit spor på det danske samfund.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet, der er begyndt at føre dag-til-dag-statistik over antallet af nye ledige på arbejdsmarkedet, viser, at der torsdag kom yderligere 3.495 nye ledige, så der i ugens første fire dage er kommet 18.200 flere ledige på det danske arbejdsmarked.

"Det er desværre forventeligt et stykke af vejen efter de meldinger, vi får fra virksomhederne. Mange virksomheder har oplevet, at deres omsætning er forsvundet som dug fra solen og er også uhyre usikre på fremtidsudsigterne," siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv

Usikkerhed og styrtdykkende omsætning har betydet, at mange virksomheder har valgt relativt hurtigt at afskedige, siger han.

"Vi kan også se på tallene, at det ramte særligt i starten af ugen, hvor vi havde i omegnen af 7000 tilmeldte nyledige. Derefter er tilgangen så heldigvis løbende aftaget til nu at være på godt det halve med 3500 tilmeldte nyledige."

Hvad er det et udtryk for, at kurven flader ud?

"Dels tror jeg, at chokket har lagt sig, og så har staten jo også været hurtig til at søsætte en række hjælpepakker. Der er mulighed for mere fleksibel arbejdsdeling, der er lønkompensation – også til selvstændige - og der er også kompensation til faste udgifter, det er noget, der gør, at virksomhederne får mulighed for at holde på deres medarbejdere på trods af, at deres omsætning er forsvundet stort set fra den ene dag til den anden," siger han og fortsætter:

"Det vil forhåbentlig være med til at sætte en prop i den ellers ret store fyringsbølge, der var under opsejling i starten af ugen."

FAKTA: Disse virksomheder får hjælp i coronakrisen

Bred politisk aftale åbner for, at virksomheder kan få dækket coronatab. Læs mere her.

En stor hjælpepakke skal sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere kommer bedst muligt gennem coronakrisen.

Det er Folketinget torsdag blevet enige om. Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Kompensation til pressede virksomheders faste udgifter: 40 milliarder kroner. Virksomhederne bliver kompenseret efter, hvor meget omsætning de har mistet:

- Virksomheder, der er blevet lukket ved påbud som følge af coronavirus: 100 procent kompensation af faste udgifter.

- Virksomheder med fald i omsætningen på 80-100 procent: 80 procent kompensation af faste udgifter.

- Virksomheder med fald i omsætningen på 60-80 procent: 50 procent kompensation af faste udgifter.

- Virksomheder med fald i omsætningen på 40-60 procent: 25 procent kompensation af faste udgifter.

- Ordningen gælder 9. marts til 9. juni.

* Kompensation til selvstændige og freelancere: Ti milliarder kroner.

- Selvstændige vil kunne få en kompensation på op til 75 procent af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår - dog maksimalt 23.000 kroner om måneden.

- For at kunne få del i ordningen skal man have mistet mindst 30 procent af omsætningen, og man skal eje mindst 25 procent af firmaet og arbejde i den. Der må maksimalt være ti ansatte.

- Ordningen gælder fra 9. marts til 9. juni. Man skal i første omgang skrive under på, at omsætningen er faldet 30 procent, hvorefter man får pengene. Senere skal det kunne dokumentere det - ellers skal penge plus renter betales tilbage.

* Rejsebranchen får statsligt lån på 1,5 milliarder kroner til at dække aflyste pakkerejser. Det er et lån tilført Rejsegarantifonden, som skal tilbagebetales over en årrække af rejsebranchen.

* Derudover bliver der stillet en række garantier og lån i pakken:

- 53 milliarder til garantier til bankers lån til små, mellemstore og større virksomheder. Staten garanterer op til 70 procent af bankers nye udlån.

- 1,3 milliarder kroner i kautioner for små og mellemstore virksomheder, der eksporterer. Det er gennem Danmarks Eksport Kredit.

- 1,5 milliarder kroner til at studerende kan optage større SU-lån, hvor den månedlige grænser stiger til 9582 kroner fra 3194 kroner. Det er tiltænkt studerende, der har mistet deres studiejob og har brug for ekstra penge og gælder for marts og april.

* Dagpengeperioden er sat på pause for modtagere af dagpenge- og sygedagpenge fra 9. marts til 9. juni.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/

Milliardhjælp til virksomhederne

Regeringen har lanceret en række initiativer, der skal holde hånden under arbejdsmarkedet. Senest blev Folketingets partier torsdag enige om en historisk hjælpepakke til erhvervslivet til 100 mia. kr., der blandt andet sikrer kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende, der oplever meget store fald i omsætningen, og kompensation for en del af virksomhedernes faste udgifter, hvis de er meget hårdt ramt af coronakrisen.

De fleste af de her initiativer har været kendt siden i hvert fald onsdag, hvor regeringen fremlagde sit seneste store udspil. Alligevel ser man, at virksomheder fortsætter med at nedlægge stillinger både torsdag og fredag. Senest Bestseller i dag. Hvad er virksomhedernes begrundelser for ikke at bruge regeringens hjælpepakker?

"Det er nok desværre, at vi har set, at nogle brancher er blevet uhyre hårdt ramt af nedgang i aktiviteten. Der er nogle brancher, hvor aktiviteten fuldstændigt er forsvundet. Det er også brancher, der i høj grad er påvirket af udviklingen i udlandet. Det ser du inden for tøj- og tekstilbranchen, der har en stor del af deres omsætning i udlandet," siger Tore Stramer og fortsætter:  

"Der må vi jo nok bare erkende, at vi er i en situation, hvor det her globale virusudbrud kommer til at have meget, meget store skadevirkninger på den globale økonomi, og det er nogle skadevirkninger, som nu og her ikke er specielt overskuelige og som kan strække sig over en meget lang periode," siger Tore Stramer.

Han kalder det uomgængeligt at en del virksomheder vælger at afskedige som følge af coronasituationen.

I Dansk Erhverv vil man i de kommende dage blive klogere på præcis, hvorfor mange danske virksomheder har valgt at fyre trods regeringens hjælpepakker. Den viden vil også være med til at danne grundlag for eventuelt kommende politiske tiltag.  

"Vi har søsat en stor medlemsundersøgelse, hvor vi går ud og spørger virksomhederne, om hvordan de vil gøre brug af de her hjælpepakker, og om det er tilstrækkeligt til at dæmme op for de fyringer, som ellers er under opsejling i deres virksomhed. Så det er noget, vi undersøger," siger Tore Stramer.

"Kaskaden af hjælpepakker, der kommer, vil være med til at reducere stigningen i ledigheden, men vi kan ikke undgå at ledigheden stiger. Simpelthen fordi det er så omfattende en nedlukning af økonomien både herhjemme og i udlandet. Det tror jeg også er et vigtigt budskab."

Tror du, der bliver behov for flere tiltag fra regeringens side for at holde hånden under arbejdsmarkedet?

"Det korte svar er ja. Det er desværre en alvorlig udvikling, der løbende accelererer, og jeg tror desværre ikke, at vi har set det værste endnu hverken på sundhedsområdet eller på det økonomiske. Det er også det, regeringen har sagt – de åbner kassen op og er klar til at gribe yderligere ind."

Det sidste budskab er vigtigt, mener Tore Stramer:

"Det er en super vigtig udmelding også for dansk erhvervsliv, at man har vished om at staten står klar til at støtte op om de problemer, der er."

"Er nødt til at reagere"

Bestseller valgte fredag at nedlægge 750 af selskabets 4800 stillinger. Til Finans.dk siger ejer af og adm. direktør Anders Holch Povlsen, at disse dage er en stresstest i erhvervslivet og samfundet, som ingen har prøvet før. Direkte adspurgt hvorfor Bestseller ikke benytter en af regeringens hjælpepakker - bl.a. med mulighed for lønkompensation - frem for nu at afskedige 750 danske ansatte, svarer han:

"Vi vil arbejde hele weekenden med at få et samlet overblik over vores aktiviteter, også i de andre lande. Vi kigger på alle muligheder. Men jeg er nødt til at reagere allerede nu på, at vi ikke står det samme sted om 12 måneder. Det bliver sværere end nogensinde efter dette. Derfor må vi være påpasselige. Bestseller har et fantastisk team af medarbejdere. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at vinde de folk, som vi må sige farvel til, tilbage, når tiden er til det," siger Anders Holch Povlsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Sverige bevæger sig med træskoskridt ind i en mærkbar recession, der også vil give rystelser her i Danmark,” skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv .han i en kommentar.
Global

Tårnhøj inflation har sendt Sveriges økonomi på skrump

Sveriges bnp faldt 0,6 procent i sidste kvartal af 2022. Det kan også gå ud over dansk økonomi, mener økonom.
  • Svensk inflation når højeste niveau i 32 år
  • Svensk krone falder til laveste niveau siden finanskrisen
Christiansborg

Ny hjemmeside skal lære unge om det digitale liv

For abonnenter

Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix
Virksomheder

Nye vejpakkeregler var med til at bane vej for strategiskifte hos Thermo-Transit

For abonnenter

Hønerne fungerer godt med fiskemel som foder, men må undvære, indtil man har fundet en metode af fjerne PFAS fra foderet på. | Foto: Mikkel Hørlyck
Virksomheder

Branche vil fjerne skadelige PFAS-stoffer fra fiskemel

Peter Kjær Jensen, topchef i Postnord Danmark | Foto: Stine Bidstrup
Virksomheder

Topchef tør ikke garantere stop for fyringer

For abonnenter

Foto: Astrid Dalum
Global

Tysk økonomi skuffer: Kan koste for danske virksomheder

Læs også

Foto: Pr / Hanstholm Havn
Region/Kommune

Borgmester ser potentiale i dybt forgældet havn

De økonomiske problemer hos Hanstholm havn koster dyrt hos Thisted Kommune. Borgmester mener dog, at havnen kan få en vigtig rolle på sigt.

For abonnenter

Foto: Jakob Jørgensen
Virksomheder

Alstom vinder trecifret millionordre på renovering af københavnske metrotog

Københavnske metrotog forventes at kunne køre i ca. ti år mere efter en modernisering hos togproducenten Alstom.

For abonnenter

Coor er en af kandidaterne til at løbe med servicekontrakt på over to 2 mia. kr. hos staten. | Foto: PR / Coor
Christiansborg

Staten er en sløj ejendomsadministrator

Bygningsstyrelsen, der forvalter statens ejendomme, har ikke særligt tilfredse brugere. ”Vi havde ønsket os andre resultater,” siger direktør. Tilfredse kunder indgår dog ikke i ny milliardkontrakt.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Ny hjemmeside skal lære unge om det digitale liv – 15.00
  • Tårnhøj inflation har sendt Sveriges økonomi på skrump – 14.30
  • Topchef tør ikke garantere stop for fyringer – 14.00
  • Branche vil fjerne skadelige PFAS-stoffer fra fiskemel – 13.45
  • Tysk økonomi skuffer: Kan koste for danske virksomheder – 13.15
  • Flere planter, orme og svampe: Nyt EU-samarbejde skal åbne døre – 12.45
  • Nye vejpakkeregler var med til at bane vej for strategiskifte hos Thermo-Transit – 12.00
  • Staten er en sløj ejendomsadministrator – 10.55
  • Alstom vinder trecifret millionordre på renovering af københavnske metrotog – 10.50
  • Fiskeriminister rækker hånd ud til erhvervet – 10.45
Flere nyheder

Watch Job

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Head of Compliance, DLA Piper Denmark

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Marianne Troelsen

mt@watchmedier.dk

Tlf.: +45 2049 8660

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge