Danske virksomheder er dårligere polstrede end før finanskrisen

Danske virksomheder står dårligere end før finanskrisen. Særligt de mindre virksomheder udfordres af en potentiel faretruende økonomisk krise.
Foto: Annegret Hilse/REUTERS / Ritzau Scanpix
Foto: Annegret Hilse/REUTERS / Ritzau Scanpix

Virksomhederne i Danmark er dårligere rustet til den nuværende coronakrise, end virksomhederne var umiddelbart før finanskrisen.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra analysevirksomheden Experian.

Tallene viser, at 17,5 pct. af danske virksomheder har retning mod konkurs. Det tal var før finanskrisen i 2008 15,8 pct.

Bjørn Winkler Jakobsen er partner i Deloitte og leder af revision- og konsulenthusets forretningsområde for mellemstore virksomheder finder det "ret bemærkelsesværdigt", at mange små og mellemstore virksomheder ikke har lagt flere penge til side i de senere år.

"Det har slået mig, hvor dårligt rustet de mindre virksomheder generelt er til at håndtere uventede begivenheder. Mange mindre virksomheder er løbet tør for likviditet på meget kort tid," siger Bjørn Winkler Jakobsen til Berlingske.

Regeringen har i forbindelse med coronakrisen sendt hjælpepakker med milliarder af kroner i erhvervslivets retning.

Alligevel tegner 2020 sig til at blive et hårdt år for danske virksomheder. Dansk Industri forventer ifølge en undersøgelse blandt egne medlemmer et fald i det danske BNP på syv procent, svarende til et tab på næsten 155 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også