Nu kan selvstændige og små virksomheder søge kompensationsordning

Onsdag har Erhvervsstyrelsen åbnet for ansøgninger til kompensationsordningen for selvstændige og små virksomheder.
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//

Fra i dag af kan selvstændige og små virksomheder, der oplever et dyk i omsætningen på mere end 30 pct. som følge af corona-virus, ansøge om at få del i regeringens kompensationsordning. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse

Med ordningen går staten ind og dækker 75 pct. af den tabte omsætning. Dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. selvstændig.

"Regeringen knokler i døgndrift for at holde hånden under danske arbejdspladser, og den her ordning er ingen undtagelse på det punkt. Jeg ved, at rigtig mange selvstændige går med ondt i maven i de her uger, fordi man måske står og har mistet sin indtjening fra den ene dag til den anden. Derfor er det også mit håb, at mange vil bruge ordningen, så vi kan sikre, at så mange danskere som muligt beholder deres job. Det er både godt for den enkelte og for dansk økonomi," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ordningen gælder fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020, svarende til tre måneder. Der er sat 10 mia. kr. af til udbetalinger. Tidligere har regeringen blandt andet givet mulighed for mere fleksibel arbejdsdeling, lønkompensation lønmodtagere, kompensation til virksomheders faste udgifter med mere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også