Hjælpepakken er populær: Virksomheder står i kø for lønkompensation

Danske virksomheder har taget særdeles godt imod ordningen om lønkompensation, og særligt den nye mulighed for rotation af medarbejdere begejstrer. 
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//
Foto: Ida Guldbæk Arentsen//

Hos Dansk Indistri får de mange opkald for virksomheder, som ønsker lønkompensation. Der er blevet blødet op, og ordningnen er blevet mere fleksibelt.

"Vores juridiske rådgivere modtager for tiden cirka 600 opkald om dagen, og der er rigtig mange spørgsmål om lønkompensationsordningen, som virksomhederne har taget rigtig godt imod. Den nye mulighed for rotation er der især mange virksomheder, der jubler over," fortæller Sanne Claudius Stadil, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

En af dem, der har benyttet sig af ordningen er virksomheden Ricoh Danmark A/S, som leverer avancerede print- og AV-løsninger til andre virksomheder.

"Vi er selvfølgelig glade for, at beløbsgrænsen på ordningen er blevet sat op til 30.000 kroner. Men for en virksomhed som vores betyder det endnu mere, at ordningen er blevet mere fleksibel," fortæller adm. direktør Søren Krogh-Nielsen til erhvervsmediet DIBusiness.dk

"På den måde kan vi bevare kontakten til vores kunder – og vores kunder kan fortsat kan få den service, de har behov for. Vi oplever naturligvis stadig en stor nedgang i vores omsætning, men vi går ikke helt i stå, og vi kan se, at vi har noget at vende tilbage til. Det giver lys for enden af tunnelen," siger Søren Krogh-Nielsen.

Ikke alle virksomheder får dog glæde af ordningen, som kræver at minimum 30 procent af medarbejderne er hjemsendt.

"Lønkompensationsordningen er en virkelig god ordning for mange virksomheder, og justeringerne har gjort, at mange flere kan gøre brug af den, men jo desværre ikke alle. Så nogle virksomheder rådgiver vi i stedet om de andre muligheder, der er i værktøjskassen, så de også kan klare sig bedst muligt, indtil samfundet bliver åbnet op igen," siger hun til DIBusiness.dk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også