PolicyWatch

Hjælpepakker står ikke økonomisk i vejen for valgløfter

Ifølge et folketingssvar og tænketanken Cepos bør krisen ikke betyde, at der ikke er penge til valgløfter.

Foto: Martin Lehmann/Politiken

I et interview med DR søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at coronakrisen har ændret alt og at "ingen kan tillade sig at gå tilbage og finde de gamle papirer fra før coronaen frem".

Ifølge tænketanken Cepos og et folketingssvar dateret 2. april bør coronakrisen dog ikke umiddelbart finansielt stække muligheden for at leve op til de løfter som tilbagetrækningsreform, udligningsreform og bedre normeringer, der blev givet før krisen.

Svaret opridser de krisetiltag for vurderet samlet 66,2 milliarder kroner, der på det tidspunkt var sat i gang for at afhjælpe krisen.

"Tiltagene er imidlertid af midlertidig karakter, og påvirker således ikke den primære offentlige saldo varigt." 

"På baggrund af dette og de aktuelle meget lave renter vurderes tiltagene ikke at have nævneværdig betydning for de offentlige renteudgifter frem mod 2025." 

"Derigennem vurderes gennemførte tiltag således ikke at have nævneværdig betydning for størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025," står der i svaret.

Råderummet - en vurdering af kommende overskud hos staten - vil altså fortsat ligge på langt 20 milliarder kroner mod 2025.

Forklaringen på det er, at renterne er meget lave. Det vil sige, at staten kan låne nærmest rentefrit, og dermed vil renterne ikke belaste de årlige budgetter. Og at forventningen er, at krisen bliver kort.

"Hvis krisen bliver kortvarig, og renterne ikke stiger betydeligt, så behøver dette her ikke påvirke råderummet nævneværdigt," siger cheføkonom hos Cepos Mads Lundby Hansen. 

"Krisen har selvfølgeligt store konsekvenser i forhold til antallet af arbejdsløse og konkurser. Men de offentlige finanser er så sunde, at et stød på selv op til 100-200 milliarder kroner ikke vælter læsset."

Skulle regeringen vælge at droppe nogle af sine valgløfter alligevel, så viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at vælgerne til have forståelse for det.

78,4 procent af de medvirkende i målingen har svaret "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt de har forståelse for det, hvis politikerne må droppe nogle af deres valgløfter som følge af coronaepidemien.

Mere fra PolicyWatch

Dansk minister vil have mere omfattende krav til soja-dokumentation

Mens EU er på vej om krav om satellit- og GPS-dokumentation på importeret soja at mindske afskovning, er regeringen nu allerede klar til at gå endnu længere. Om få år kan man forhåbentlig også knytte krav til påvirkning af andre økosystemer, siger Lea Wermelin (S) til AgriWatch.

Nye danske gasprojekter gemmer sig under overfladen

Total Energies har allerede annonceret – men udskudt – planer om at udvikle Valdemar Bo Syd og Halfdan Nord. Efter dem ligger også en række andre danske projekter klar i pipelinen, som analysehuset Rystad forventer investeringer i for flere milliarder kroner frem mod 2030.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier