Mens Danmark i halvandet måned har været delvist lukket for at begrænse spredningen af coronavirussen, har vores svenske naboer under stor international bevågenhed valgt en mere lempelig strategi, hvor uddannelsessystemet og erhvervslivet i langt højere grad end i Danmark er forblevet åbent.  

Selvom Danmark ført nu gradvist lægger op til de første spæde genåbninger blandt andet på undervisningsområdet og i de liberale erhverv, er der foreløbigt ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked er ramt voldsomt hårdere end det svenske.

”Hvis du sammenligner antallet af nye arbejdsløse, der er kommet i Danmark og i Sverige siden Coronakrisens udbrud og nedlukningerne begyndte, så ligger de på omkring 45.000-50.000 i begge lande,” siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.  

Han understreger, at det stadigt er meget tidligt at sammenligne coronaens konsekvenser for Danmark og Sverige.

”Der er ikke kommet så mange tal ind endnu og vi har ikke så mange højfrekvente data. Der, hvor vi har noget, der er højfrekvent lige nu, det er på blandt andet antallet af nytilmeldte ledige.”

Når ledigheden i Danmark ikke er stukket endnu mere af i forhold til Sverige, kan det ifølge Helge J. Pedersen skyldes, de hjælpepakker, som regeringen og Folketinget har vedtaget for at holde hånden under det danske arbejdsmarked. Regeringen har selv skønnet, at over 100.000 job bliver sikret med Folketingets hjælpepakker.

”Vi har jo kompensationsordningerne, og de betyder, at du ikke bliver registreret som ledig, hvis du er på kompensationsordningerne. Der er rigtigt mange virksomheder, der har anmodet om det, og det vil sige, at de afholder sig fra at afskedige medarbejdere, så de går ikke ind som nytilmeldte ledige, så det er det, der gør det her sammenligningsgrundlag sværere på grund af forskellige ordninger,” siger Helge J. Pedersen.

Danmark ville utvivlsomt have haft flere ledige, hvis det ikke var på grund af kompensationsordningerne, siger han og peger på, at der ifølge Nordeas tal er 300.000 ansatte i det, han betegner som udsatte brancher. herunder blandt andet fysioterapeuter, frisører, hoteller og restauranter.

”Så kan man sige, at det, at vi har set en stigning, der ligger deromkring 45.000-50.000, gør , at det tal bliver holdt kunstigt nede. I Sverige har man fået nogenlunde samme stigning i ledigheden, men der har de ikke på samme de her kompensationsordninger, så der kan man sige, at de er blevet mildere ramt på den måde.”

Forskellige økonomier

Joakim Sonnegård, der er departementschef i Sveriges uafhængige Finansråd, Finanspolitiska Rådet, påpeger, at udviklingen i udlandet er vigtigere for både dansk og svensk økonomi end de indenlandske restriktioner.

”Verdenshandlen er mere central, fordi der er tale om meget åbne økonomier. I Sverige afhænger mellem 45 og 50 procent af økonomien af, at vi kan sælge til udlandet. Så når IMF forudser, at verdenshandlen vil skrumpe med tre procent i 2020, så betyder det mere for den nationale økonomi end om, man har valgt den ene eller anden nedlukningsstrategi,” siger Joakim Sonnegård.

Alligevel er der grund til at tro, at dansk erhvervsliv er mere modstandsdygtigt over for en global opbremsning i økonomien end det svenske.

Det skyldes ifølge Helge J. Pedersen, at svensk økonomi er mere eksponeret over for de internationale konjunkturer end det danske erhvervsliv.

”Deres eksport, er langt mere drevet af kapitalgoder end de danske er det, og det bliver som regel ramt hårdere - også køretøjer og investeringsgoder inden for mineindustrien og skovindustrien og så videre - det bliver ramt meget hårdere,” siger Helge J. Pedersen og tilføjer:  

”Det, du kan se, på den svenske PMI er, at den faktisk falder kraftigere inden for industrien. Men du kan også se på den, at allerede i løbet af den periode, hvor handelskrigen stod på, der var den ramt.”

Han bakkes op af Joakim Sonnegård:

”Mange af de brancher som er særligt ramt i Sverige, er rejsebranchen og restaurationsbranchen. Derudover er de to store bilgiganter Volvo og Saab ramt. De har svært ved at opretholde produktionen, fordi de har problemer med at importere dele til deres produktion. De er helt klart en vigtig del af den svenske økonomi, ikke fordi de i sig selv skaber mange arbejdspladser, men rigtig mange mindre svenske virksomheder er afhængige af at levere til dem,” siger han.

Han tør dog heller ikke konkludere noget endnu.

”Alle forudser at krisen bliver slem, men hvor hårdt den kommer til at ramme den svenske økonomi, det kan ingen forudse, og jeg tør slet heller ikke gætte på, om krisen rammer Sverige eller Danmark hårdest,” siger han.

Til gengæld er Danmarks servicesektor hårdere ramt end Sveriges af den delvise nedlukning af samfundet.

”Den indenlandske sektor klarer sig nok lidt bedre igennem, men i Sverige har man jo bare fået et påbud om, at man skal holde social afstand. Du har også et forsamlingsforbud, så i praksis, går folk jo ikke i biografen længere. Så svenskerne retter sig også efter de råd, de får. Hos os kan vi ikke – i Sverige gør man det ikke i samme omfang, man har gjort det tidligere,” siger Helge J. Pedersen og fortsætter:  

”Man går ikke så meget i teatre og biografer, som man har gjort tidligere. Så selvom de i princippet ikke er lukket ned, så er det også nogle sektorer, som er ramt. Men vores vurdering er mere, at de klarer sig lidt bedre på den indenlandske efterspørgsel. Til gengæld så er de lidt hårdere ramt på eksporten.”

Forventer størst fald i Sverige

Troels Kromand Danielsen, der er cheføkonom i Nykredit, forventer, at både dansk og svensk BNP kommer til at falde kraftigt i år for så at stige igen i 2021. Konkret forventer han, at dansk BNP falder med 4,5 pct. i år, for at vokse med 4,0 pct. til næste år.

”Der er stor usikkerhed om de præcise tal, og de 4,5 afspejler jo nok snarere et spænd på 3-6 pct. Pointen er snarere, at der er et stærkt rebound til næste år. Udgangspunktet for dansk økonomi er stærkt. Økonomien var i en moderat højkonjunktur uden, at der var opbygget større ubalancer end et meget stort overskud på betalingsbalancen. De offentlige finanser er sunde, og den offentlige gæld er lav,” siger Troels Kromand Danielsen.

I Sverige forventer han et BNP-fald på 6 pct. i år og en vækst på 4,5 pct. til næste år.

”Svensk økonomi var i forvejen på vej mod lavere vækst, og økonomien er mere eksportafhængig og dermed mere eksponeret for svag udvikling i udlandet. Samtidig er der en mulighed for, at de må opretholde inddæmningsinitiativerne i længere tid, da smitten ser ud til at have lidt mere fat i vores naboer. Derfor spår vi, at svensk økonomi bliver lidt hårdere ramt end den danske,” siger Troels Kromand Danielsen.

Han understreger, at få lande er gået virusudbruddet så polstret i møde som Danmark og med så gode muligheder for at afbøde de økonomiske konsekvenser. 

"I udgangspunktet er et sygdomsudbrud midlertidigt. Økonomiernes produktionspotentiale er grundlæggende intakt, og produktionsfaciliteterne står klar til at blive taget i brug igen. Det gælder herhjemme og i udlandet," siger Troels Kromand Danielsen og tilføjer:

"Regeringens hjælpepakker rettet mod at yde virksomheder likviditet og undgå afskedigelser er med til at begrænse konkurser. Selv om det er umuligt at holde hele økonomien kunstigt i live, vil en stor del af den danske økonomi sandsynligvis ret hurtigt kunne vende tilbage til normal aktivitet – hvis efterspørgslen er der," siger han.