Søndag skrumpede køen af ledige en lille smule, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Dermed ser antallet af ledige ud til at have stabiliseret sig efter en voldsom stigning ved starten af coronakrisen.

Søndag meldte 263 personer sig ledige. Lørdag meldte 183 sig ledige.

Siden 9. marts er der blevet omkring 45.000 flere ledige, der søger job.

Hvis man kigger ministeriets analyse efter, kan man læse, at det tal dækker over, at der fra og med uge 11 er 85.000 personer, der har meldt sig som ledige.

Modsat har omkring 40.000 frameldt sig som ledige. Dermed er ledighedskøen vokset med cirka 45.000 netto.

De 40.000, der har frameldt sig, er dog ikke kun personer, som er kommet i job igen.

Den seneste analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at i år har 45 procent af de personer, der har frameldt sig ledighed, fået et arbejde. 12 procent er blevet syge og derfor kommet på en anden ydelse.

De sidste 43 procent dækker over en gruppe, der er frameldt af flere forskellige årsager. De kan blandt andet være påbegyndt uddannelse, være gået på barsel eller være gået på pension eller efterløn.

I alt er der i øjeblikket 177.000 personer, som er tilmeldt som ledige.

Regeringen og Folketinget har forsøgt holde antallet af nye arbejdsløse under coronakrisen nede ved at lave en ordning, der gør, at virksomheder kan søge om kompensation til at betale en stor del af deres ansattes løn, hvis de ikke fyrer dem.

Den ordning er brugt til at betale 150.000 lønmodtageres løn.

Ordningen blev i weekenden forlænget til 8. juli. Herefter vil det stå klart, om alle de 150.000 job er reddet, eller om der venter endnu flere fyresedler.

Derudover har flere økonomer påpeget, at der kan være personer, som er fyret med en eller tre måneders varsel. De vil første optræde i antallet af ledige, når de får en ydelse.

Derfor har økonomerne øjnene rettet mod, hvad der sker 1. maj og 1. juli. Her frygter de, at der melder sig en ny bunke af ledige.