Danmark risikerer at tabe penge på fortsat oliejagt i Nordsøen
Det globale oliemarkeds kollaps rejser på ny spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at fortsætte oliejagten i den danske del af Nordsøen, sådan som S-regeringen overvejer.
I USA er prisen på olie kortvarigt gået i minus, og værdien af den danske referenceolie, den såkaldte Brent-olie, er faldet til rekordlavt niveau som følge af coronakrisen.
Situationen udstiller, hvor ustabilt oliemarkedet er, netop som regeringen overvejer, om den skal gennemføre den stærkt omdiskuterede ottende udbudsrunde, der vil give olieselskaber mulighed for at udvide og forlænge oliejagten i den danske del af Nordsøen.
"Vi har fået øjnene op for, at usikkerheden på oliemarkederne er endnu større, end vi havde gået og tænkt," siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet, til Information.
Udbudsrunden blev sat i gang af den forrige regering, men S-regeringen har tøvet med at gennemføre den. Hvis olieprisen forbliver på det nuværende lave niveau, vil et potentielt stop for udbudsrunden derfor ikke have den store betydning for den danske stats indtjening.
"Hvis man står over for en lavere oliepris, så er omkostningerne ved at aflyse ottende udbudsrunde selvfølgelig mindre," siger Lars Gårn Hansen.
Ifølge klimapolitisk leder hos Greenpeace, Helene Hagel, er den usikre situation på oliemarkedet en "oplagt mulighed" for regeringen til at stoppe den ottende udbudsrunde.
"Der har aldrig været tvivl om, at det ville være en katastrofe for klimaet at gå i gang med ottende udbudsrunde. Men nu er det også blevet tydeligt, hvor dårlig en investering det vil være," siger hun.
"Jeg kan ikke forestille mig nogen olieselskaber, der vil gå ud og investere i ny oliejagt lige nu. Så politisk er det oplagt nu at sige nej. Der er ikke noget at vinde på det."
Helene Hagel peger på, at en gennemførelse af ottende udbudsrunde risikerer at komme til at koste danske skatteydere penge. Den danske stat er nemlig via Nordsøfonden forpligtet til at betale 20 procent af de investeringer, som olieselskaberne eventuelt foretager i Nordsøen i forbindelse med den ottende udbudsrunde.
"Hvis vi igangsætter ottende udbudsrunde nu, og der er olieselskaber, som tænker, at det er en god forretning, skal staten altså afholde 20 procent af alle de investeringer, som olieselskaberne foretager. Og hvis vi så ikke får nogen skatteindtægter ind igen, ender det bare som en udgift for os," siger Helene Hagel.
Lars Gårn Hansen bekræfter, at det er en reel risiko:
"Det er fuldstændig rigtigt, at i en verden, hvor man investerer med usikkerhed, kan man godt forestille sig, at olieselskaberne taber og dermed også, at den danske stat taber," siger han. "Man regner dog med, at de olieselskaber, der vil foretage investeringer og selv skal finansiere 80 procent, forventer at få en god forretning ud af investeringerne. De har en interesse i ikke at tabe penge på det her. Men derfor kan olieselskaberne jo godt tage fejl," siger Lars Gårn Hansen.
Klimaminister Dan Jørgensen havde i går ingen kommentarer til, hvorvidt regeringen agter at gennemføre ottende udbudsrunde.
