Medier: Politisk flertal for åbne corona-beregninger

Ifølge Berlingske og TV2 vil et flertal i Folketinget have åbenhed om tal og data fra Statens Serum Institut.
Foto: LISELOTTE SABROE//
Foto: LISELOTTE SABROE//
AF RITZAU

Et politisk flertal i Folketinget ønsker, at de beregninger og forudsætninger for estimater for konsekvenser ved en åbning af Danmark, som Statens Serum Institut laver, skal være offentlige.

Det skriver Berlingske og TV2. Ønsket om åbenhed kommer fra De Radikale, Venstre, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

"De modeller har afgørende betydning for samfundet og alle borgere i landet, fordi det er dem, der ligger til grund for de forhandlinger, der pågår netop nu omkring genåbningen," siger De Radikale sundhedsordfører, Stinus Lindgren.

"Derfor har jeg bedt om at få nogle flere detaljer lagt frem omkring parametre og modeller og udregninger, så man bedre kan tolke de resultater, der ligger i rapporten."

Estimaterne er afgørende for, hvordan politikerne kan diskutere en yderligere åbning af Danmark efter nedlukningen grundet coronavirus. Og derfor mener partierne, at de skal lægges frem.

"Lige nu er smittetrykket - og modellerne og scenarierne omkring det - fuldstændig afgørende for dansk politik."

"Alt handler om, hvad der kan og ikke kan åbnes på grund af smittetryk. Derfor kan vi ikke få åbenhed nok omkring det her spørgsmål," siger Venstres Martin Geertsen til TV2.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger til Berlingske:

"De modeller er hele forudsætningen for, hvordan genåbningen ender med at falde ud, men de er også behæftet med meget stor usikkerhed, og derfor er det helt naturligt, at vi skal kunne se, hvad der ligger bag."

Onsdag fortsætter partilederne på Christiansborg forhandlingerne om, hvordan anden fase af genåbningen af Danmark kan se ud.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gentog søndag aften til DR, at en endelig udmelding om, hvad om noget der kan åbne efter 10 maj, først vil komme kort før den dato.

Sydbank: Corona bliver værre for dansk økonomi end finanskrisen

Opråb fra Grundfos-fond: De danske fonde skylder at tjene samfundet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også