Økonomer advarer om stort statsligt underskud

Underskuddet i statskassen kan blive meget større end regeringens skrækscenarie, vurderer flere økonomer.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen (S) forventer i år et offentligt underskud på 197 mia. kr., men underskuddet kan blive større endnu, vurderer flere økonomer overfor Berlingske.

Tirsdag aften satte finansministeriet tal på coronavirussens økonomiske konsekvenser. Regeringen opstillede tre scenarier for, hvor voldsom krisen kan blive for dansk økonomi. I det værste scenarie lander underskuddet på 197 mia. kroner.

Men dette regnestykke er stadigvæk i den positive ende, vurderer flere økonomer til Berlingske.

"Underskuddet på de 197 mia. kroner er inklusive de kendte hjælpepakker, men bliver der behov for at forlænge dem, bliver udgiften og dermed underskuddet større. På et eller andet tidspunkt kan det blive nødvendigt at smække kassen lidt mere i, hvis normaliseringen af økonomien trækker ud," siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også