BRUXELLES
Selvom den har været undervejs i snart otte år, så lyder opfordringen ny fra flere hold: Skub EU’s nye økologiforordning, så den først træder i kraft fra 1. januar 2022 og ikke som det er planlagt nu fra 1. januar 2021.
Økologiforordningen, der harmoniserer reglerne for økologisk landbrug og fødevareproduktion over hele Europa, og som skal skærpe kontrollerne for den økologiske produktion i både EU-lande og lande udenfor EU, har været på tegnebrættet siden 2012.
EU-Kommissionen kom med sit første udspil til de nye regler i 2014, og basisforordningen – altså de overordnede rammer for lovgivningen – blev først endeligt vedtaget i maj 2018.
Derefter har EU-Kommissionen skullet få de sidste detaljer på plads blandt andet omkring kontrolforanstaltninger, så man sikrer sig, at både dyr, landbrugsprodukter og forarbejdede fødevarer lever op til de økologiske krav. Men EU-Kommissionen har været forsinket med det arbejde siden den endelige vedtagelse, og med coronakrisen oveni bliver det endnu sværere at nå i mål.
Dels fordi, at det er svært at få forhandlet de sidste detaljer på plads mellem interessenterne, når man ikke kan mødes fysisk.
Dels fordi de kontrolinstanser, der skal til at følge nye regler rundt omkring i Europa, er tyngede af en arbejdspukkel, fordi mange kontroller har været udskudt under coronakrisen. Så selvom det kan lykkes at få lovgivningen helt på plads inden 1. januar 2021, så bliver det meget svært at få den implementeret til effektiv brug med det samme.
Brevappel
Derfor sendte formanden for Europaparlamentets landbrugsudvalg, Norbert Lins, i sidste uge et brev til landbrugskommissæren i EU-kommissionen, Janusz Wojciechowski, hvor han plæderede for, at EU-Kommissionen nu stiller forslag om at udskyde datoen for, hvornår økologiforordningen skal gælde fra.
"Vi opfordrer dig til at overveje at udsætte ikrafttrædelsen af økologiforordningen fra 1. januar 2021 til et år senere, den 1. januar 2022. Dette vil sikre, at den nødvendige sekundære lovgivning (detaljerne i forordningen, red.) er på plads, og at medlemsstaterne og operatørerne får tid nok til en vellykket overgang til det nye og forbedrede system for økologisk produktion," lød det i brevet, som har politisk flertal bag sig i parlamentet.
Og interesseorganisationer melder sig også i koret.
"I betragtning af økoforordningens komplekse karakter og den tidskrævende proces det er at udvikle den sekundære lovgivning, så ville dens ikrafttræden fra 1. januar 2021 være en udfordring selv uden covid-19. Så pandemien accelererer et allerede eksisterende problem," siger Eduardo Cuoco, direktør for
International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) en verdensomspændende paraplyorganisation for den økologiske landbrugsbevægelse.
L&F er enige
Også hos Landbrug & Fødevarer (L&F) synes man, en udskydelse er en god idé.
"Vi ser gerne, at lovgivningen vedtages endeligt inden 1. januar 2021, men det vil være fint, at skyde startdatoen et år, så vi sikrer, at implementeringen af reglerne kommer ordentligt på plads," siger Lone Andersen, medlem af L&F’s bestyrelse og formand for den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogecas økologiarbejdsgruppe, der er med til at forhandle forordningen på plads.
Dermed er der også tid til at få andre spørgsmål plads.
For eksempel er der i forordningen en problemstilling omkring tilbageholdelsestid, når kreaturer og fjerkræ behandles med for eksempel typer medicin, der betyder, at økologiske dyr får en karensperiode efter medicinindtag i forhold til konventionelle dyr.
"Vi ved ikke helt, hvor det spørgsmål ender, men det kan for eksempel betyde, at æg fra økologiske høns ikke kan sælges som økologiske flere døgn efter hønsene har fået ormekur. Hvis det krav fastholdes af EU-Kommissionen, så har vi brug for tid til at finde alternative strategier og behandlingsmuligheder for hønsene. Så det er fint med tid efter den endelige lovgivning, så vi er helt klar til at tackle alle spørgsmål, når lovgivningen træder i kraft," siger Lone Andersen til AgriWatch.
Hvis EU-Kommissionen går med til at forslå at udskyde økologiforordningen skal det godkendes af både Europaparlamentet og EU´s ministerråd, det vil sige medlemslandenes landbrugs- og fødevareministre.
