Regeringen har tegnet et optimistisk billede af, hvordan Danmark står rustet økonomisk til at komme igennem coronakrisen. Men i virkeligheden kan det blive svært at få råd til fremtidens velfærd.

Det mener flere partier, som torsdag derfor har finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd i Folketingets Finansudvalg.

"Det er ikke så længe siden, at der var folketingsvalg (5. juni sidste år, red.), og der var jo mange valgløfte," siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

"Store velfærdsønsker og løfter om tidligere pension og minimumsnormeringer."

Tidligere i maj udtrykte Nicolai Wammen sig optimistisk om fremtiden, da han kommenterede Danmarks konvergensprogram for i år.

Programmet er en oversigt over landets økonomiske udvikling, som Danmark sender til EU.

På grund af coronakrisen og den deraf følgende usikkerhed om EU-landenes økonomier er konvergensprogrammet i år udkommet i en reduceret udgave, hvor Finansministeriet opstiller tre forskellige scenarier for Danmarks økonomi.

I det værste scenarie står Danmark i år til at få et underskud på de offentlige finanser på hele 197 milliarder kroner. Det er mere end under finanskrisen for cirka ti år siden.

Finansministeriet vurderer, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) kan falde med mellem tre og seks procent i år, og at ledigheden kan stige fra 105.000 personer sidste år til mellem 130.000 og 150.000 personer i år.

Nicolai Wammen erkender, at dansk økonomi er presset i øjeblikket. Men han mener, at økonomien overordnet set har det godt.

"Det er det, der gør, at vi har de økonomiske muskler til at agere, som vi gør i en situation, hvor det er nødvendigt. Uden at det sår tvivl om holdbarheden af de offentlige finanser."

"Derfor ser vi også hjælpepakkerne som en investering, der er med til at sikre, at vi hurtigt kan få økonomien på fode igen," siger han.

Folketingets partier har under coronakrisen lavet hjælpepakker for i omegnen af 400 milliarder kroner.

De Konservatives Marcus Knuth mener, at der er for lidt fleksibilitet i virksomhedernes lønkompensationsordninger, som er blevet lavet under krisen.

Herunder at nogle virksomheder bliver nødt til at holde deres medarbejdere hjemme hele tiden, for at de kan få del i ordningen. Også selv om medarbejderne måske kunne arbejde i et vist omfang.

"Jeg er med på, at der er lidt fleksibilitet i det. Men altovervejende sidder medarbejderne derhjemme og laver ingenting betalt af staten," siger han.

Nicolai Wammen anerkender ikke præmissen om, at ordningen med lønkompensation ikke er fleksibel.

Finansministeren siger dog, at regeringen er klar til at se på ændringer, når tre topøkonomer er kommet med deres anbefalinger for, hvordan man bedst kan udfase hjælpepakkerne.

"Der har regeringen et åbent sind. Vi vil ikke på forhånd lægge os fast på, hvordan den bedste udfasning af hjælpepakkerne kan være. Det gælder også i forhold til lønkompensation," siger han.