PolicyWatch

Topøkonom skal rådgive regeringen: "Nogle ting er ændret for altid"

Ikke alle virksomheder kan overleve uden hjælpepakker - og det skal de heller ikke, siger Torben M. Andersen, der som formand for en ny ekspertgruppe skal rådgive regeringen om udfasningen af de hjælpepakker, der i øjeblikket giver kunstigt åndedræt til store dele af dansk erhvervsliv.

Foto: Stine Rasmussen/ERH

Torsdag præsenterede regeringen en lille eksklusiv gruppe af topøkonomer, der har fået 10 dage til at komme med råd til, hvordan man bedst får udfaset de hjælpepakker, der i øjeblikket giver store dele af dansk erhvervsliv kunstigt åndedræt.

De tre økonomiprofessorer Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, der alle er tilknyttet Aarhus Universitet, er kendte navne. To af dem har været overvismænd, og samtidig var det også de tre økonomer, der for få uger siden rådgav regeringen i spørgsmålet om den gradvise genåbning af landet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at det bliver mindst lige så svært at åbne Danmark igen, som det var at lukke det ned, og her kommer økonomerne ind i billedet. Øvelsen bliver ikke nemmere af, at nogle brancher forventes at være påvirket af efterdønningerne fra coronakrisen i flere år ud fremtiden, mens andre brancher mere eller mindre kan starte med fuld kraft fra den ene dag til den anden.

”Der er et element af hjælpepakkerne allerede nu, der gør, at de afskaffer sig selv. For de virksomheder, der kommer tilbage på samme niveau, som de var på før, kvalificerer jo ikke til hverken den ene eller den anden ordning.

"Så problemerne ligger for dem, der ligger midt i mellem. Hvordan de kommer i gang igen, men ikke nødvendigvis i fuld fart. Hvad stiller man op? Er det hjælpepakker eller andre ting, der skal i spil der? Det er sådan nogle ting, vi skal ind og se på,” siger Torben M. Andersen, der er formand for ekspertpanelet.

Flere politikere, herunder Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, har advaret om, at hjælpepakkerne ikke må holde virksomheder, der på sigt ikke ville kunne overleve uden hjælp alligevel, kunstigt i live. Det er en balance, der skal findes, siger Torben M. Andersen.

”Det er kernen i det, vi skal se på – om man kan indkredse, hvordan man kan oversætte det i praksis. Ét er jo at sige, at de sunde skal fortsætte, og de usunde skal ikke. Det kan alle jo blive enige om, men hvad er det så, vi mener med, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det er ikke så enkelt.”

Ingen fortilfælde

Økonomernes arbejde besværliggøres af, at coronaepidemiens økonomiske hærgen er uden fortilfælde. Økonomier rammes jævnligt af tilbageslag, men nedlukningen af samfund over hele verden har skabt en unik situation uden fortilfælde. Derfor mangler økonomerne også historiske erfaringer at støtte sig til.

”Det er meget sparsomt, for man kan roligt sige, at det her er en ny type økonomisk politik. Det er også en meget usædvanlig situation, vi står i, med de instrumenter, man har brugt her med hjælpepakkerne, hvor man direkte går ind og støtter virksomhederne på faste udgifter og lønkompensation. Det ligger ikke lige som standarden i værktøjskassen, og det betyder også, at der ikke ligger en masse analyser af det.”

”Andre lande har indført noget i samme familie, men der har jo heller ikke været de store erfaringer med at udfase hjælpepakkerne i andre lande. Derfor er der også en fundamental usikkerhed knyttet til det,” siger Torben M. Andersen.

Kan I lade jer inspirere af noget af det arbejde, der er gjort i udlandet?

”Det står eksplicit i kommissoriet, at vi skal se på erfaringerne i andre lande, og det er selvfølgelig nærliggende at se på erfaringerne i de lande, der ligner os mest og har gjort noget lignende det, vi selv har gjort,” siger Torben M. Andersen og fremhæver Norge som eksempel.

Derudover skal ekspertgruppen studere hjælpepakkerne meget nøje for at blive klogere på, hvordan de har virket.

”Det ene er jo helt oplagt at se på; hvordan hjælpepakkerne er skruet sammen. Hvordan har de faktisk virket? Hvem er det, der har brugt dem? Hvordan har de brugt dem? Og hvilken betydning har de haft? Det indkredser jo noget viden i forhold til, hvad der ville ske, hvis de ikke havde dem,” siger Torben M. Andersen og fortsætter:

”Selvfølgelig er der også nogle ting, man kan trække på. Det er velkendt, at hvis lavkonjunkturer først gror fast, så har de en tendens til at blive langvarige. Så det ligger også i det her, hvordan man kan undgå nogle af de ting og ligesom udfase hjælpepakkerne og komme over i mere traditionelle økonomisk politisk territorium med instrumenter, man kender, som der også er bred enighed om at man skal. Det vanskelige er, hvordan man kommer derhen. Det er det, vi skal prøve at grave i.”

Blandt banker, organisationer og økonomer hersker der stor uenighed om, hvordan fremtiden ser ud efter coronakrisen. Alligevel er de fleste efterhånden enige om én ting. Verden kommer ikke til at se ud på samme måde som før coronakrisen ramte.

”Nogle ting er ændret for altid. Det var måske lidt tankegangen i den første tid, at vi lavede nedlukninger og så lavede vi hjælpepakker og tænkte, at vi snart kunne lukke op igen og komme tilbage til normalen. Men virkeligheden har jo vist at, det er mere kompliceret. Det er ikke sådan, at vi lige pludselig er ude af smitterisiko.”

”Der er nogle ting, vi kan lukke op, men så er det med restriktioner, folk har ændret adfærd og det har påvirket den globale økonomi. Så at basere det på, at vi skal tilbage til et eller andet primo marts, eller hvad man kan finde på at sige, det er ikke det, der kommer til at ske,” siger Torben M. Andersen.

Ekspertgruppens anbefalinger bliver offentliggjort 24. maj.

 

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier