Chefen for den spanske centralbank, Paolo Hernandez de Cos, der også er rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank, mener, at den europæiske reaktion på coronakrisen har været utilstrækkelig, og at der er behov for et koordineret finanspolitisk indgreb.
Det siger han mandag i Madrid ifølge FX Street.
"Coronavirus-chokket vil vare længere tid end oprindeligt ventet. En for tidlig tilbagetrækning af finansielle nødtiltag kan øge risikoen for et mere varigt tilbageslag for den økonomiske vækst."
"Finanspolitisk stimulus skal udgøre den første forsvarslinje. Og ECB må reagere for at undgå en fragmentering blandt landene i eurozonen," lyder budskabet fra Paolo Hernandez de Cos.