Restauranter indfører corona-gebyrer

Blandt de trængte restauratører, der i sidste uge igen fik mulighed for at tage gæster ind, har nogle valgt at lægge et corona-gebyr på regningen.
Nærvær på Christianshavn i København er blandt de restauranter, der har indført et corona-gebyr. | Foto: Finn Frandsen
Nærvær på Christianshavn i København er blandt de restauranter, der har indført et corona-gebyr. | Foto: Finn Frandsen

Med krav om afstand, handsker og håndsprit følger der en stribe omkostninger, når restauratører i disse uger forsøger at lande en nogenlunde hverdag efter et par måneders benhård nedlukning.

Ifølge Finans.dk har flere restauratører set sig nødsaget til at vælte nogle af de nye omkostninger over på kunderne i form af diverse former for corona- og hygiejnegebyr, som fremgår af regningen.

"Vi har købt store mængder handsker og håndsprit for 12.000 kr. før vores genåbning. Den udgift kan vi ikke få dækket nogen steder. Der er kun kunderne til at betale de ekstra omkostninger. Men vi er åbne omkring det. Alle gæster får det at vide, inden de sætter sig, og derefter står det folk frit for, om de vil være kunder hos os," siger Finn Paulsen, der driver restaurant Nærvær på Christianshavn i København, hvor coronagebyret udgør 10 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også