Der er ikke opbakning til sanktioner fra EU mod Kina. Men den seneste udvikling er "dybt bekymrende", og den kan skade tilliden til landet, mener medlemslandene.

Fredag morgen krævede et flertal i Riksdagen i Sverige, at den svenske udenrigsminister, Ann Linde, skulle presse på for sanktioner på et EU-møde.

Ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, blev sanktioner kun nævnt af et medlemsland på mødet. Han er imod den idé.

"Jeg mener ikke, at sanktioner er den rigtige vej i forholdet til Kina," siger Borrell efter EU-mødet fredag.

Bekymringerne over Kina toppede torsdag. Folkekongressen i Beijing vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong. Kritikere frygter, at det kan blive et "dødsstød" for selvstyret.

"Vi vil fortsat diskutere det og række ud til Beijing. Vi vil forsøge at lægge pres på myndighederne i Kina. Vi vil gøre det klart, at det vil få betydning for, hvordan vi håndterer fælles spørgsmål," siger Borrell.

Borrell bekræfter ikke, om det var Sverige, som rejste et krav om sanktioner.

Men et flertal i Riksdagens EU-nævn besluttede fredag morgen, at Linde skulle gøre det. Den svenske regering med Socialdemokraterna og Miljøpartiet var imod.

"Sverige skal presse på og tage initiativ til sanktioner koblet til Kinas handlinger," sagde Jessika Roswall fra Moderaterna til nyhedsbureauet TT.

Roswall er anden næstformand i EU-nævnet i Riksdagen.

"Med udviklingen den seneste tid i Hongkong og med gårsdagens beslutning i Folkekongressen er det meget vigtigt, at EU er tydelig over for Kina. Det er ikke business as usual," siger Roswall.

Ifølge Kina skal loven slå ned på "enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed" i Hongkong.

Kritikere mener, at den er et angreb på selvstyre, retssikkerhed og frihedsrettigheder.

De siger, at loven er "et dødsstød" for den særstatus, som Hongkong fik ved overdragelsen fra Storbritannien til Kina i 1997.

På mødet fredag talte EU-ministrene også om to kommende møder mellem EU og Kina.